Arkiv for juni, 2015

Efter længere tids forhandling har KODA indgået en aftale med Apple, der på flere måder repræsenterer et fremskridt i streamingtjenesters betaling for brug af musik. Apple lancerer i dag musikstreamingtjenesten Apple Music og tilbyder i det første år en gratis introduktionsperiode på tre måneder, men opererer ellers ikke med en gratisdel af tjenesten. Musikkens rettighedshavere kompenseres med en betaling pr. stream også i gratisperioden, og KODA har forhandlet sig frem til en højere sats end de normale 12 %.

Læs mere på KODAs hjemmeside

rapport

Dansk musik har betydning for samfundsøkonomien. Sidste år bidrog musikken med 6,8 milliarder kroner. Det viser en ny branchestatistik, som Rambøll offentliggør i dag.

Dansk musik genererer milliarder til samfundsøkonomien og sikrer beskæftigelse på en lang række områder. Det dokumenteres i den omfattende rapport Dansk Musikomsætning 2014, som Rambøll har udarbejdet på vegne den danske musikbranche, heriblandt DMFF.

Rapporten præsenteres i dag på Folkemødet af direktør i Rambøll, Henrik Rosenberg Seiding, som udtaler: ”Centrale aktører i musikbranchen har bedt Rambøll om at udforme en veldokumenteret branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2014. Arbejdet viser, at branchen med en bruttoomsætning på 6,8 milliarder er en milliardindustri, der bidrager væsentligt til det danske samfund.”

Læs rapporten her