Arkiv for marts, 2017

voresmusik_ikon

#Vores musik – kom med ind i værkstedet.

Vi kører forbi byggepladser, hvor fundamenter til huse støbes, går forbi bageren, hvor bagdøren stå åben til et bageri i fuld sving, vi kigger ind gennem glasvinduer på kontorbygninger, hvor notater skrives og excel-ark fyldes ved skriveborde. Men hvornår kan man følge skabelsen af et musikværk?

Musikken kommer færdig ud af højtaleren, men inden da ligger en lang arbejdsproces med nodeskitser og timer i studiet.

Derfor er Musikforlæggerne, Dansk Komponistforening, DJBFA og DPA gået sammen om kampagnen ”#voresmusik”, der bliver lanceret mandag den 3. april. Kampagnen skal give komponister og sangskrivere en mulighed for at fortælle om deres arbejdsproces. Og en platform hvor forbrugerne kan få et kig ind i værkstedet, hvor musikken bliver skabt.

Kampagnen har en række ambassadører, blandt andre Karl William, Jonas Rendbo, Kim Vagn Wagner og Anya, der vil tager os med bag kulisserne i arbejdet med deres sange. Kampagnens omdrejningspunkt bliver hashtagget #voresmusik, som alle komponister, sangskrivere og musikforlæggere opfordres til at bruge for at tage del i samtalen og sprede budskabet på de sociale medier.

”Vi tror og håber at kampagnen vil være med til at starte en samtale om det at skabe musik. Et stykke musik falder ikke bare ned fra himlen, men er ofte et resultat af en længere kreativ proces – en proces, der også involverer andre end den kunstner, der fremfører sangen”, fortæller Ole Dreyer, formand for Musikforlæggerne i Danmark.

Luk døren op til dit værksted
Du kan også være ambassadør og være med til at starte samtalen på de sociale medier om processen bag musikken ved at anvende hashtagget #voresmusik. Du kan dele opdateringer om projekter, oplevelser med processer eller historier om, hvordan publikum har taget imod din musik. Derudover opfordrer vi dig til at dele, kommentere og like kampagnens videoer, og desuden lade dig inspirere til at uploade din egen video om dit arbejde med musikken under hashtagget #voresmusik.

Synlighedsindsatsen #voresmusik er finansieret af Kodas Kulturelle Midler

Fra mandag den 3. april kan du følge og bidrage til kampagnen på:
facebook.com/musikforlaeggerne

 

carlprisen_150x150_logo

Den 24. april 2017 uddeler Musikforlæggerne i Danmark Carl Priserne for femte gang. Det foregår i år i Akvariefoyeren i Tivoli med Oliver Zahle og Stine Rosengren som konferenciers.

Carl Prisen hædrer danske komponister, sangskrivere og tekstforfattere inden for alle musikgenrer – lige fra klassisk til pop til børnemusik og filmmusik. Hvor andre musikpriser især hylder de udøvende artister sætter Carl Prisen fokus på selve grundstoffet i musikbranchen: at komponere og forfatte sange og sangtekster.

Det initiativ har vist sig at møde stor opbakning i alle grene af musikbranchen og her, fem år efter uddelingen af de første priser, står Carl Prisen i dag som en vigtig og anerkendt udmærkelse, der bliver modtaget med stolthed og respekt af prisvinderne.

Prisen er kommet for at blive og det har været en kæmpe fornøjelse for Musikforlæggerne i Danmark at se, hvordan de nominerede kunstnere i højere og højere grad har følt sig beærede over at være med i opløbet.

Der vil blive uddelt i alt 14 priser, heriblandt Årets Talentpris & Musikforlæggernes Ærespris, som begge er sponsoreret med 30.000 kroner af Tuborgfondet. Alle Carl Pris-modtagere får hvad Æresprismodtager i 2014, Bent Fabricius-Bjerre, kalder “musikbranchens fornemste trofæ”.

Æresprisen gives til en person, der har betydet noget særligt for dansk musikliv, og som har haft særligt fokus på arbejdet med danske komponister og tekstforfattere, eller som selv er en enestående skabende kunstner. Med æren følger som sagt 30.000 kroner, som prismodtageren overdrager til en talentfuld skabende kunstner eller musikformidler efter eget valg.

De Nominerede til Carl Prisen 2017 er: 

Årets komponist inden for pop

  • Agnes Obel for værkerne på albummet ”Citizen of Glass”
  • Thomas Troelsen for værkerne i 2016 til bl.a. David Guetta, Justin Bieber, Jason Derulo
  • Fine Glindvad Jensen, Simon Kjær Lauridsen, Simon Lars Gustav Andersson (Chinah) for værkerne på EP’en ”Once the Lights Are On”

 Årets komponist inden for rock

  • Nicolai Munch-Hansen for værkerne på albummet “Det Flimrende Lys Over Brabrand Sø”
  • Anders Trentemøller for værkerne på albummet “Fixion”
  • Uffe Lorenzen (Baby Woodrose) for værkerne på albummet ”Freedom”

 Årets komponist inden for jazz

  • Emil Palme (Boujeloud) for værkerne på albummet “Candy Prince”
  • Lars Bech Pilgaard for værkerne på albummet “Som før”
  • Niclas Knudsen for værkerne på albummet “Guitar Inferno”

 Årets komponist inden for roots

  • Mike Andersen for værkerne på albummet “Devil is back”
  • Kim Nyberg (Afenginn) for værkerne på albummet ”Opus”
  • Jacob Dinesen for værkerne på albummet “Brace Against The Storm”

 Årets komponist inden for score

  • Nicklas Schmidt for score til filmen “Flaskepost fra P”
  • Sune Martin for score til filmen “Der kommer en dag”
  • Jonas Colstrup & Johann Johannsson for score til filmen “I Blodet”

 Årets komponist inden for børnemusik

  • Sigurd Barrett for udgivelsen “Sigurds Danmarkshistorie”
  • Carl Quist-Møller og Thomas Buttenschøn for udgivelsen “Bare kald mig Tofte”
  • Christian Dahlberg for musikken til Eventyrteatrets forestillinger “Nilens Stjerne” & “Et Juleeventyr”’

 Årets tekstforfatter

  • Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse) for teksterne på albummet “Højlandet”
  • Cæcilie Trier/CTM for teksterne på albummet ”Suite for a young girl”
  • Katinka Bjerregaard for teksterne på EP’en “Lufthuller”

 Årets talentpris

  • Jacob Dinesen
  • Den Sorte Skole
  • Kim Nyberg (Afenginn)

 Årets sang

  • “Angel Zoo” (Jonathan Elkær Nielsen, Mads Bo Iversen, Gisli Gislason, Dani Alexander Sanjot Pedersen)
  • “Seks hjerter” (Thorbjørn Radisch Bredkjær)
  • ”Niafunke” (Niclas Knudsen)

 Årets internationale succes

  • Volbeat
  • Lukas Graham
  • Trentemøller

Årets klassiske komponist – stort ensemble

  • Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð & Allan Gravgaard Madsen for symfonisk sangcyklus ”Beinta”
  • Karsten Fundal, Simon Dokkedal, Martin Højland for Symfoni nr. 2
  • Bent Sørensen for koncert for klavertrio og orkester “L’isola della città”

Årets klassiske komponist – lille ensemble

  • Peter Bruun for korværket “Wind Walks”
  • Martin Stauning for værket ”Iles en mer d’Argent”
  • Mette Nielsen for værket ”Odense Havn”

Ud over disse kategorier uddeles der Carl Pris til Årets mest spillede sang samt Musikforlæggernes Ærespris.

Carl Prisen er muliggjort gennem støtte fra Musikforlæggerne via Kodas Kulturelle Midler og Tuborgfondet.

Vi glæder os til prisoverrækkelserne den 24. april!