All posts in Ikke kategoriseret

Christian
Vi er hos Musikforlæggerne rigtig glade for at have fået fem nye medlemmer i år. Det drejer sig om følgende forlæggere: Artpeople Music Publishing, The Bank, Target Tunes, GL Music Publishing og You: Made Publishing.
I forbindelse med de nye medlemmer præsenterer vi her i løbet af efteråret de forskellige forlæggere med nogle korte introduktions interview. Det første er med Christian Fløe Svenningsen som er partner og publishing director hos GL Music Publishing.
I er for nylig blevet medlem af Musikforlæggerne i Danmark. Hvorfor har I valgt at blive medlem her? 
“Vi ønskede at blive medlem af Musikforlæggerne for at deltage i det fælles arbejde både politisk og netværksmæssigt som Musikforlæggerne udfører. Som et uafhængigt selskab er det også vigtigt for os at mærke hvor vores “partners in crime” står i forhold til de udfordringer vi alle står overfor. Derudover vil vi selvfølgelig også gerne støtte op om en god forening.”
Hvad forventer I at bruge medlemsskabet og Musikforlæggerne til? 
“Jeg glæder mig til at bruge de netværksmuligheder som foreningen giver os, men mest af alt er muligheden for at tale med ligesindede forlag om de udfordringer vi står overfor, vigtigt for os. Foreningen giver os et forum hvor vi har mulighed for at tale tingene igennem med andre forlag, og både blive klogere på hvordan de andre forlag ser verden, hvordan de vælger at håndtere dem – og så kan vi forhåbentlig bringe viden til bordet, og hjælpe hvor vi har mulighed for det.”
Hvor vigtigt er musikforlags arbejde for jeres firma? 
“Forlaget er vores hovedforretning, og dermed noget vi fokusere meget på. De andre ting vi laver (label, artistudvikling) kommer begge ud af forlagsforretningen, og skal i sidste ende støtte den del af vores virksomhed.”
Hvad har været jeres største musikforlags succes eller historie i år? 
“Den er svær. Det må være det arbejde vi gør som lokalt subforlag i Norden for blandt andre PEN Music Group, CCS Rights Management, ROBA, 120 Music m.fl. Vi repræsenterer mere end 300.000 rettigheder i norden, inklusiv Johnny Cash, Elvis, Justin Bieber, Major Lazer, Hansi Hinterseer m.fl. Som subforlag har vi synkroniseret musik til den kommende Lars Von Trier film, The Square (der vandt Cannes palmen i år) og en kommende Avicii dokumentar. Vi har haft sangskrivere på Aarhus Calling (fra Canada), By:larm campen (fra Norge), og har arrangeret mere end en måneds sessions for internationale DJ’s i Stockholm og København (inkl. Laidback Luke, BlasterJaxx, Fred Rister (David Guetta producer) med flere. Nyeste placering på K-Pop Superstars, EXOs “The War” album ligger pt. nummer 1 på Itunes i 33 lande og top 10 i yderligere 19 lande blandt andet nummer 2 i USA!”
 Hvad ser I som den største udfordring for musikforlags branchen i de kommende år?
“Jeg tror at en af de store udfordringer bliver at blive ved med at kunne tilbyde noget unikt for sangskrivere, producere og artister – så vi ikke kun er dygtige administratorer, men også leverer et stykke kreativt arbejde som har værdi.”
Vinderen af DPA’s jazzkonkurrence i 2017 Jakob Sørensen

For 11. år i træk inviterer Danske Populær Autorer (DPA) og DR unge komponister til at dyste om at vinde prisen for årets jazzkomposition på 15.000 kr. Udover at være en enestående mulighed for at få sit værk opført af DR Big Band, har de tidligere finalister brugt konkurrencen som et springbræt for karrieren…

… Og det ser ud til, at jazzspringbrættet virker. Mange af de tidligere vindere og finalister har efterfølgende skabt sig gode karrierer – både herhjemme og internationalt. For modtageren af førsteprisen i konkurrencen i 2017 var finalekoncerten en stor oplevelse:

”Det var en dejlig overraskelse at høre DR Big Band’s arrangement af ’Nomad’. I deres hænder fik det et helt andet udtryk, en anden feeling – det var fedt at høre, hvad de kunne få frem i det. Det er en stor ære at stå her som vinder i aften og få den anerkendelse fra DPA – det betyder meget at opleve ens eget værk blive værdsat på den måde og få den anerkendelse som ung komponist. Denne konkurrence er et meget værdifuldt skub for de unge komponister”, sagde komponist og trompetist Jakob Sørensen efter at have modtaget førsteprisen ved finalekoncerten i januar i DR Koncerthuset.

Fra værk til finalekoncert i DR Koncerthuset
Uden at vide hvilken komponist der står bag de forskellige værker, lytter og bedømmer en jazzjury de indsendte værker og udpeger tre finaleværker, som herefter arrangeres for DR Big Band og uropføres ved finalekoncerten i DR Koncerthuset. Der følger samtidig en hæder med på 15.000 kr. til vinderen, 10.000 kr. til 2. prisen og 5.000 kr. til 3. prisen.

Sådan deltager du i konkurrencen – deadline for at sende dit værk ind er 1. oktober 2017
For at deltage i konkurrencen ’Årets Unge Jazzkomponist 2018’ skal du indspille din komposition og sende den til DPA. Alle instrumenter og stilarter inden for jazzens åbne verden er velkomne. Send din komposition til DPA senest den 1. oktober 2017. Deltagere i konkurrencen skal være under 30 år, da konkurrencen er et springbræt for unge komponister. Der må kun indsendes et bidrag pr. komponist. Kompositionen må max vare 6 minutter.
For at kunne deltage i konkurrencen skal du have bopæl i Danmark, Færøerne, Grønland eller være dansk statsborger. Værker kan indsendes pr. e-mail til: jazz@dpa.org

Alle deltagere vil få svar i midten af november om deres værk er blevet udtaget til finalen.

Se video fra sidste års finale i DR Koncerthuset: https://www.youtube.com/watch?v=Fm9hRAhGuvc

 

Ulovlig kopiering af studiebøger udgør et stigende problem. Ofte fordi der blandt de studerende ikke er opmærksomhed på konsekvenserne. Derfor skal en ny kampagne, ’Os Der Elsker Viden’, oplyse og guide studerende til at bruge studiebøger på lovlig vis. Musikforlæggerne støtter og bakker op om kampagnen. 

Sommeren lakker mod enden, og det betyder studiestart for tusindvis af studerende. Hen over de kommende uger vrimler blandt andet universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og konservatorier med spritnye studerende, der spændte starter på et nyt liv. Et nyt liv, der handler om at dygtiggøre sig og fordybe sig. Og et nyt liv som voksen. De studerende skal derfor pludselig selv stå for fx at købe studiebøger.

Størstedelen af de nye studerende er digitalt indfødte. De er vant til at finde indhold på nettet og dele det med hinanden digitalt. Men når delingen omfatter studiebøger, har det konsekvenser. Fordi studiebøger kun bliver ved med at udkomme, hvis de bliver købt af de studerende. Og studiebøgerne har betydning for uddannelsernes kvalitet.

Guides og information
Det er i dag sværere for studerende at agere lovligt end tidligere, fordi den digitale uddannelse ikke er fulgt med den digitale udvikling. Der er mangel på information om, hvordan man skal opføre sig digitalt, og hvor alvorligt det er, når man ulovligt deler bøger, film, musik osv. Netop den problematik har kampagnen ’Os Der Elsker Film’ taget fat i ved at informere om ulovlig streaming af film. Og det er også den problematik, ’Os Der Elsker Viden’ adresserer.

Det primære formål med kampagnen er at oplyse de studerende om, at det er ulovligt at dele indhold med hinanden, og få dem til at tænke over konsekvenserne. Formålet er også at guide dem til lovlig brug af studiebøger. Succeskriteriet er at få stoppet den ulovlige kopiering af studiebøger på sigt. Det kræver både ændringer af holdninger og adfærd. Men det starter med viden.

 Os Der Elsker Viden
Kampagnen ’Os Der Elsker Viden’ er skudt i luften i dag med en kampagneside, der guider de studerende til lovlig kopiering og køb af studiebøger. Samtidig vil kampagnen møde de studerende online med annoncer, film og dialog, mens uddannelsesinstitutioner, biblioteker og boghandlere får en platform at kommunikere til de studerende fra.

Kampagnen er blevet til i et samarbejde mellem bl.a. forfattere, forlag og boghandlere og løber over de næste tre år.

Læs mere på www.osderelskerviden.dk

 

Næsten alle indbyggerne i Norden streamer nu musik, og det er i høj grad de gratis streamingtjenester, der trækker i forbrugerne. Den klart mest benyttede tjeneste er YouTube, men også på Facebook fylder musikken meget.

Langt de fleste indbyggere i de nordiske lande er i dag digitale musikforbrugere. På tværs af Norge, Sverige, Finland og Danmark benyttede 80 procent i alderen 12-65 år sig af minimum en streamingtjeneste i løbet af det seneste år.

Det fremgår af The Polaris Nordic Digital Music Survey 2017, der offentliggøres i dag, og som er udført i et samarbejde mellem de tre nordiske rettighedsorganisationer Koda (DK), Teosto (FIN) og TONO (N).

Gratis musik dominerer med YouTube i front
For første gang har undersøgelsen set nærmere på forholdet mellem det betalte og gratis forbrug af digital musik i Norden. 87 procent af de digitale musikforbrugere har inden for det seneste år streamet musik på minimum en gratis tjeneste, og dertil benytter halvdelen af forbrugerne sig udelukkende af de gratis alternativer til abonnementstjenesterne.

Den foretrukne streamingtjeneste i Norden er YouTube. 60 procent af indbyggerne i Norden har inden for det seneste år brugt YouTube til at streame musik, og af dem har 71 procent brugt tjenesten minimum på ugentligt basis. Herefter følger Spotify, som 50 procent har brugt til at streame musik, hvoraf de 77 procent benyttede sig af tjenesten minimum en gang om ugen.

Musik fylder meget på Facebook
Musik fylder også meget på de sociale medier og særligt på Facebook. Ifølge undersøgelsen har 35 procent af den nordiske befolkning set musikvideoer eller videoer, der indeholder musik, minimum en gang om ugen. Dertil har 19 procent set eller delt en koncert på et social medie, og af dem har de 71 procent gjort dette på Facebook.

Kodas direktør, Anders Lassen, udtaler:

”De seneste års eksplosion i det digitale musikforbrug er positivt, for det betyder jo, at musikken er blevet tilgængelig og en naturlig del af vores allesammens hverdag. Betyder det så, af alt er godt i musikbranchen? Nej. De nuværende forretningsmodeller har vænnet mange forbrugere til gratis musik, og det skaber udfordringer. Først og fremmest har vi række meget populære gratis digitale tjenester som YouTube og Facebook, der på grund af en forældet EU-lovgivning enten betaler intet eller meget lidt til dem, der har skabt musikken. Derudover er der mange, som vælger de gratis dele af abonnementstjenesterne, og det betyder, at musikskaberne også her får en lav betaling for deres arbejde. Gratis adgang var en god og nødvendigt modtræk til den ulovlige brug af musik, branchen led under for nogle år siden. Men nu må tiden være inde til, at der bliver taget et fælles ansvar for at styrke de forretningsmodeller, der kan medvirke til et stærkt og bæredygtigt musikliv i fremtiden.”

Danske tal fra undersøgelsen
75 procent har brugt en digital tjeneste til at streame musik det seneste år.
88 procent af de digitale musikbrugere har brugt en gratis tjeneste.
57 procent af de digitale musikbrugere har tegnet et abonnement.
43 procent af de digitale musikbrugere brugte udelukkende en gratis tjeneste.
48 procent af danskerne har brugt YouTube, hvilket gør den til den mest brugte streamingtjeneste i Danmark.
35 procent af danskerne har set musikvideoer eller videoer, der indeholder musik, dagligt, næsten dagligt eller ugentligt på Facebook.
68 procent af danskerne erklærer sig enige i, at musikkens skabere skal have betaling, når deres musik benyttes online.
Flere tal fra undersøgelsen: Hent Polaris Nordic Digital Music Survey 2017

Om Polaris Nordic Digital Music Survey
Polaris Nordic Digital Music Survey blev gennemført i Danmark, Norge, Finland og Sverige i april og maj 2017. Undersøgelsen er udført af YouGov, målrettet internetbrugere i alderen 12 til 65 år med i alt 4.047 online respondenter (1000+ per land). Undersøgelsen er bestilt af de tre nordiske rettighedsorganisationer Koda (Danmark), Teosto (Finland) og TONO (Norge), der i 2013 dannede Polaris Nordic Alliance. Undersøgelsen er den tredje af sin slags. Den første blev gennemført i 2014

Hvis det bliver markedsført rigtigt, har dansk musik mulighed for ikke blot at bidrage til brandingen af landet, men også til at bidrage væsentligt til dansk eksport.

Debatindlæg af Charlotte Enevoldsen, chefkonsulent indenfor Rådgivning og Videnservice. Bragt i Berlingske 3. juli 2017.

Når Lukas Graham og MØ brager igennem på de internationale hitlister, bliver det ofte set som enlige svaler, der heldigt rammer et internationalt publikum. Men med den rette markedsføring og fokus har dansk musik et kæmpe potentiale ud over landets grænser.

I perioden 2012 til 2016 har dansk musikeksport oplevet en vækst på over 50 procent, viser en ny analyse fra musikbranchen. Og selv om indtjeningen stadig er under en milliard kroner om året, giver væksten en pejling af, hvor stort potentialet er.

Musik ses i dag i høj grad som en del af brandingen af Danmark, og der er ingen tvivl om, at den branding har stor økonomisk værdi for Danmark. Men den skygger desværre også for anerkendelse af musik som et egentligt eksportområde. Det ser vi gerne i Dansk Erhverv, at der bliver lavet om på. For her er gode muligheder for øget vækst.

Momentum bør udnyttes
Målrettet eksportfremme og eksportrådgivning vil kunne løfte internationaliseringsindsatsen hos flere små og mellemstore danske musikskabere og -producenter, så de i endnu højere grad får succes på det internationale marked. Det skal ske ved, at eksportfremmesystemet bliver bedre gearet til at håndtere eksport af immaterielle produkter og opbygger en solid forståelse for kreative branchers særlige vilkår og udfordringer.

Desuden kan de danske repræsentationer i udlandet i langt højere grad spille med – rådgive, formidle kontakter og åbne døre, når det kommer til musikeksport, hvad enten det er i form af streaming eller koncerter.

Og når vi tænker eksportfremstød, skal der ikke kun være fokus på de klassiske services og industrier, men også på musik og koncerter som et kommercielt produkt og ikke bare et kulturelt indslag.

Vi står med et guldæg i hånden. Nu gælder det om at komme i gang, så vi kan udnytte det momentum, som dansk musik har i udlandet i disse år.

Musikforlæggerne er sammen med Stage of Art, Dansk Erhverv og DPA medarrangør af følgende paneldebat på Folkemødet på Bornholm fredag den 16. juni. 2017:

Kultur er også bacon:
Er dansk kultur en ny eksportsucces?

Debat på Folkemødet 2017 om kulturerhverv den 16. juni 2017

Formål:
Formålet med debatten er at sætte fokus på kulturen som (eksport)erhverv. Musik-, film-, tv, gastronomi-, design-, arkitekturbrancherne mv. er kulturskabere, men de er også virksomheder, der sætter produkter på markedet, skaber omsætning, arbejdspladser og eksport.

Temaer/vinkler der kan blive en del af debatten:

  • Kultur er en eksportvare. Er den vigtig for Danmark? Er der et uforløst potentiale? Hvad er barriererne og hvordan fjerner vi dem?
  • Kultur kan skabe øget turisme i Danmark. Kulturprodukter er med til at brande Danmark i udlandet. Men er vi dygtige nok til at bruge det strategisk? Er kulturerhvervene dygtig nok? og hvad med turistbranchen?
  • Nogle kulturbrancher modtager offentlig støtte (eller offentlig engagement). Er den offentlige støtte en gavebod eller en investering?
  • Kan kulturerhverv blive en ny vækstmotor i Danmark? Hvad skal der til for, at det kan ske? Hvad er barriererne?
  • Er kulturerhvervet tilstrækkeligt forretningsminded? Hvordan bliver den det? Er der fx behov for yderligere professionalisering, flere partnerskaber med etablerede virksomheder eller andet? 

Hvornår:
Fredag den 16. juni 2017 kl. 15.15-16.00. Selve debatten bør vare max 40 minutter.

Hvor:
Turismeministeriet

Afsendere:
Stage of Art & Dansk Erhverv

Paneldeltagere:
Moderator: Tom Ahlberg, Forlægger og redaktør af netmediet Søndag Aften.
Jan E. Jørgensen: Folketingsmedlem, Venstre.
Charlotte Enevoldsen, Chefkonsulent, Dansk Erhverv.
Thomas Rohde, Direktør, Music Export Denmark.
Anja Hartung Sfyrla, Chef for Forretningsudvikling, VisitDenmark.

Hvor var musikken, før den blev vores musik?

 Den kommer ud af radioen, ud af computeren og mobiltelefonen. Den er i bylivet, i forretningerne, på caféen. Vi mærker den og mærkes af den, og undertiden kan den føles som en del af os – som vores musik. Og det er den. Men engang har den været en andens; en andens blod, sved, tårer og store kærlighed.

Af Bent Sørensen, formand Dansk Komponistforening, Susi Hyldgaard, forkvinde DJBFA, Niels Mosumgaard, formand DPA og Ole Dreyer, formand Musikforlæggerne

 Musikken kan dukke op overalt. Vi opsøger den. Vi længes efter den, og vi har brug for den. Vi nynner den, danser til den, forelsker os til den, og frem for alt lytter vi til den. Den er oftest usynlig og uhåndgribelig; den er der bare. Og selv når der er helt stille, når musikken er borte, kan vi høre den inde i os selv, for det er derinde i os, at den har sat sine spor; men hvor kommer musikken fra?

Vi kan høre sangstemmer og instrumenter komme ud af højtalerne – klaveret, trommerne, det store orkester og den ensomme guitar, der akkompagnerer sangen. Til koncerter kommer vi tættere på musikken, og her kan vi føle, at vi både kan høre og se den blive skabt; men i virkeligheden er den oftest blevet skabt langt tidligere, for bag de toner, vi hører, er der en komponist, en sangskriver, en lydkunstner. Måske ser vi også til koncerten skaberen af musikken. Måske synger sangskriveren selv sin sang, måske er det komponisten ved klaveret eller saxofonen; eller er det dirigenten, der er komponisten?

Måske – men det kan også være, at komponisten, sangskriveren er lige så usynlig som musikken er det, når vi lukker øjnene og hører den. Måske sidder komponisten til den musik, vi lytter til et andet sted, og arbejder på en ny sang eller en ny symfoni. Måske har komponisten fået til opgave at skrive et stort værk for et symfoniorkester eller Big Band, eller har en deadline for musikken til en film eller sidder ved sin computer eller guitar og prøver at få hold på den sang, der bliver ved med at køre rundt i hovedet.

Der er altid en skaber af musikken – en komponist, en sangskriver, en lydkunstner, der kan være helt usynlig, og som dårligt kan mærkes, fordi musikken har taget over, og dens skaber kan synes at have udspillet sin rolle. Musikken må bringes videre af forlæggere, producere, sangere, musikere etc..

Der er så mange faser og led i skabelsen af musikken – fra den første node sættes på nodepapiret, eller den første akkord bliver fundet på guitaren, til den når frem til lytteren. Mange af de led er praktiske og kan måles i arbejdstimer, men hvad med den, der egentlig skabte musikken; den, der er årsag til, at den eksisterer? Hvordan var det med det arbejde?

”Hvor lang tid brugte du på at skrive den sang?” ”Hvor lang tid tog det dig at skrive din symfoni?” Spørgsmål, komponisten og sangskriveren ofte møder, og som ikke har noget muligt svar, for hvordan skal arbejdstiden opmåles? Måske blev sangen skrevet på et øjeblik. Måske blev symfonien skrevet i et voldsomt inspiratorisk flow, hvor følelsen af tid forsvandt; men ved siden af den færdige sang, den færdige symfoni ligger bunker af kasserede sange og skitser, akkorder der blev smidt på gulvet, og hvis musikken blev skabt på computer, ligger der kasserede fraklip i hobetal. Alt det skal ingen se og høre.

Det tog ufattelig lang tid at skrive de tolv sange, som ikke blev gode nok, fordi de ikke fandt deres umiskendelige identitet. Ingen kommer nogensinde til at høre de tolv sange, ligesom ingen kommer til at høre de seks minutters orkestermusik, sirligt skrevet på store partitursider, som efter måneders arbejde blev kasseret, fordi de simpelthen ikke bragte symfonien i den rigtige retning. Men de var nødvendige sidespring for at nå frem til symfoniens endelige form.

Det tog ufattelig lang tid at komponere de seks minutters orkestermusik, sirligt skrevet på store partitursider, som efter måneders arbejde blev kasseret, fordi de simpelthen ikke bragte symfonien i den rigtige retning. Ingen kommer nogensinde til at høre de seks minutters orkestermusik, ligesom ingen kommer til at høre de tolv sange, som ikke blev gode nok, fordi de ikke fandt deres umiskendelige identitet; men de var nødvendige ansatser for at nå frem til den sang, der står så stærkt og egenartet, at den med lidt held kan blive et hit.

Det er så besværligt at skrive musik. Skønt, men besværligt. Det optager komponisten, sangskriveren, lydkunstneren hele tiden, og den tid kan ikke måles, for det er der stort set altid – i drømme og i vågen tilstand: arbejdet med at skabe musik. Sangskriveren har gået i ugevis og nynnet sin kommende sang, men den kommer ikke ud af stedet, og så pludselig – i køen ved kassen i REMA 1000 – kommer sangen. Den må fanges. Sangskriveren må løbe ud af butikken, må bort, hjem for at nagle sangen. Eller vi ser komponisten sidde med en kop kaffe på en café. ”Du holder nok fri i dag” – ”Nej … jeg er gået i stå med symfonien, og så er arbejdet endnu hårdere, for jeg kæmper med at holde op med at være gået i stå, og det er det hårdeste arbejde.” Pludselig rejser komponisten sig, idéen til, hvordan symfonien kommer videre, er kommet. Blokeringen er brudt og det hårde, håbløse arbejde afløses af den rus, hvor musikken bliver skabt.

Al besværet, al den tid, der gik med at være gået i stå, alt det kasserede. Alle de valg og fravalg, der blev truffet, til den færdige musik kom ud til virkelighedens verden og nu lyder ubesværet. Intet af det kan høres, når musikken synges og spilles, og det skal ikke kunne høres; man skal aldrig kunne høre, hvor lang tid det tog at skrive sangen eller symfonien, for når den rammer og genskabes i øret på lytteren, skal den være helt fri. Den skal svæve i den tid, den spiller, den skal ikke være tynget af den møjsommelige tid og spildtid, det tog at skabe den.

Når vi lytter til den, skal vi ikke tænke på, hvor meget arbejde der blev lagt i at få de to guitarer til at lyde præcis så fint og fantastisk, som de gør. Vi skal ikke tænke på, hvor meget arbejde der lå i at skabe den smukke melodi, saxofonisten spiller ud i rummet til os, og vi skal ikke, når vi går ind og hører den nye symfoni, tage teaterkikkerten med, så vi kan se og følge de kæmpestore partitursider med et uendeligt antal noder, som dirigenten følger.

Musikken forbliver usynlig, og selvom den om nogen kunstart spiller i tid, er det umuligt at opgøre den i arbejdstid; men arbejdet har været der og er der altid. Der ligger et kæmpe arbejde bag skabelsen af den abstrakte kunstart, der hedder musik.

Det er en kunstart, der er svær at holde om, røre ved og svær at måle. Den fylder ikke i bogreolen eller sætter mærker på væggen som billedet, vi hænger op. Den sætter et andet, usynligt aftryk i ører og sjæle. Det er en kunstart, der på trods af sin abstrakte form er med til at sætte billeder på vores liv og vores minder.

Vi går ind i forretningen, og de spiller ”vores” musik. Vi hører den, smiler, og glemte følelser og minder kommer tilbage til os. Vi går i biografen og ser den nye film, og dagene efter er det musikken, vi husker og nynner – det kan være musikken, vi hænger filmen op på i vores erindring. Vi står til koncerten, hvor det helt nye korværk skal opføres, og pludselig bliver vi mindet om os selv, og vi mærker tårer i øjnene. Det er det musikken kan. Ramme den enkelte med stor, nænsom styrke.

De fire foreninger er med indsatsen #voresmusik gået sammen om at sætte fokus på komponisters og tekstforfatteres skabende arbejdsproces og give forbrugerne en platform, hvor de kan få et kig ind i værkstedet, hvor musikken bliver skabt.

Ny bestyrelse i Koda blev valgt efter en meget lang generalforsamling. Musikforlæggernes formand Ole Dreyer ser frem til et godt samarbejde med de to øvrige Musikforlæggere, Peter Littauer og Søren Winding, samt de seks autormedlemmer.

Ser Kodas nye bestyrelse her: www.koda.dk

På Musikforlæggernes generalforsamling valgte Tine Birger Christensen efter 28 år i bestyrelsen ikke at genopstille. Nyt medlem i bestyrelsen bliver Loui Törnqvist fra Wilhelm Hansens Musikforlag.

Musikforlæggerne vil gerne takke Tine for det store arbejde, som hun har gjort gennem årene for musikforlagene – dels gennem bestyrelsesarbejdet, men også via arbejdet i Kodas bestyrelse.

Samtidig vil vi gerne ønske Loui Törnqvist tillykke med valget og glæder os til samarbejdet.