All posts in Ikke kategoriseret

Ulovlig kopiering af studiebøger udgør et stigende problem. Ofte fordi der blandt de studerende ikke er opmærksomhed på konsekvenserne. Derfor skal en ny kampagne, ’Os Der Elsker Viden’, oplyse og guide studerende til at bruge studiebøger på lovlig vis. Musikforlæggerne støtter og bakker op om kampagnen. 

Sommeren lakker mod enden, og det betyder studiestart for tusindvis af studerende. Hen over de kommende uger vrimler blandt andet universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og konservatorier med spritnye studerende, der spændte starter på et nyt liv. Et nyt liv, der handler om at dygtiggøre sig og fordybe sig. Og et nyt liv som voksen. De studerende skal derfor pludselig selv stå for fx at købe studiebøger.

Størstedelen af de nye studerende er digitalt indfødte. De er vant til at finde indhold på nettet og dele det med hinanden digitalt. Men når delingen omfatter studiebøger, har det konsekvenser. Fordi studiebøger kun bliver ved med at udkomme, hvis de bliver købt af de studerende. Og studiebøgerne har betydning for uddannelsernes kvalitet.

Guides og information
Det er i dag sværere for studerende at agere lovligt end tidligere, fordi den digitale uddannelse ikke er fulgt med den digitale udvikling. Der er mangel på information om, hvordan man skal opføre sig digitalt, og hvor alvorligt det er, når man ulovligt deler bøger, film, musik osv. Netop den problematik har kampagnen ’Os Der Elsker Film’ taget fat i ved at informere om ulovlig streaming af film. Og det er også den problematik, ’Os Der Elsker Viden’ adresserer.

Det primære formål med kampagnen er at oplyse de studerende om, at det er ulovligt at dele indhold med hinanden, og få dem til at tænke over konsekvenserne. Formålet er også at guide dem til lovlig brug af studiebøger. Succeskriteriet er at få stoppet den ulovlige kopiering af studiebøger på sigt. Det kræver både ændringer af holdninger og adfærd. Men det starter med viden.

 Os Der Elsker Viden
Kampagnen ’Os Der Elsker Viden’ er skudt i luften i dag med en kampagneside, der guider de studerende til lovlig kopiering og køb af studiebøger. Samtidig vil kampagnen møde de studerende online med annoncer, film og dialog, mens uddannelsesinstitutioner, biblioteker og boghandlere får en platform at kommunikere til de studerende fra.

Kampagnen er blevet til i et samarbejde mellem bl.a. forfattere, forlag og boghandlere og løber over de næste tre år.

Læs mere på www.osderelskerviden.dk

 

Næsten alle indbyggerne i Norden streamer nu musik, og det er i høj grad de gratis streamingtjenester, der trækker i forbrugerne. Den klart mest benyttede tjeneste er YouTube, men også på Facebook fylder musikken meget.

Langt de fleste indbyggere i de nordiske lande er i dag digitale musikforbrugere. På tværs af Norge, Sverige, Finland og Danmark benyttede 80 procent i alderen 12-65 år sig af minimum en streamingtjeneste i løbet af det seneste år.

Det fremgår af The Polaris Nordic Digital Music Survey 2017, der offentliggøres i dag, og som er udført i et samarbejde mellem de tre nordiske rettighedsorganisationer Koda (DK), Teosto (FIN) og TONO (N).

Gratis musik dominerer med YouTube i front
For første gang har undersøgelsen set nærmere på forholdet mellem det betalte og gratis forbrug af digital musik i Norden. 87 procent af de digitale musikforbrugere har inden for det seneste år streamet musik på minimum en gratis tjeneste, og dertil benytter halvdelen af forbrugerne sig udelukkende af de gratis alternativer til abonnementstjenesterne.

Den foretrukne streamingtjeneste i Norden er YouTube. 60 procent af indbyggerne i Norden har inden for det seneste år brugt YouTube til at streame musik, og af dem har 71 procent brugt tjenesten minimum på ugentligt basis. Herefter følger Spotify, som 50 procent har brugt til at streame musik, hvoraf de 77 procent benyttede sig af tjenesten minimum en gang om ugen.

Musik fylder meget på Facebook
Musik fylder også meget på de sociale medier og særligt på Facebook. Ifølge undersøgelsen har 35 procent af den nordiske befolkning set musikvideoer eller videoer, der indeholder musik, minimum en gang om ugen. Dertil har 19 procent set eller delt en koncert på et social medie, og af dem har de 71 procent gjort dette på Facebook.

Kodas direktør, Anders Lassen, udtaler:

”De seneste års eksplosion i det digitale musikforbrug er positivt, for det betyder jo, at musikken er blevet tilgængelig og en naturlig del af vores allesammens hverdag. Betyder det så, af alt er godt i musikbranchen? Nej. De nuværende forretningsmodeller har vænnet mange forbrugere til gratis musik, og det skaber udfordringer. Først og fremmest har vi række meget populære gratis digitale tjenester som YouTube og Facebook, der på grund af en forældet EU-lovgivning enten betaler intet eller meget lidt til dem, der har skabt musikken. Derudover er der mange, som vælger de gratis dele af abonnementstjenesterne, og det betyder, at musikskaberne også her får en lav betaling for deres arbejde. Gratis adgang var en god og nødvendigt modtræk til den ulovlige brug af musik, branchen led under for nogle år siden. Men nu må tiden være inde til, at der bliver taget et fælles ansvar for at styrke de forretningsmodeller, der kan medvirke til et stærkt og bæredygtigt musikliv i fremtiden.”

Danske tal fra undersøgelsen
75 procent har brugt en digital tjeneste til at streame musik det seneste år.
88 procent af de digitale musikbrugere har brugt en gratis tjeneste.
57 procent af de digitale musikbrugere har tegnet et abonnement.
43 procent af de digitale musikbrugere brugte udelukkende en gratis tjeneste.
48 procent af danskerne har brugt YouTube, hvilket gør den til den mest brugte streamingtjeneste i Danmark.
35 procent af danskerne har set musikvideoer eller videoer, der indeholder musik, dagligt, næsten dagligt eller ugentligt på Facebook.
68 procent af danskerne erklærer sig enige i, at musikkens skabere skal have betaling, når deres musik benyttes online.
Flere tal fra undersøgelsen: Hent Polaris Nordic Digital Music Survey 2017

Om Polaris Nordic Digital Music Survey
Polaris Nordic Digital Music Survey blev gennemført i Danmark, Norge, Finland og Sverige i april og maj 2017. Undersøgelsen er udført af YouGov, målrettet internetbrugere i alderen 12 til 65 år med i alt 4.047 online respondenter (1000+ per land). Undersøgelsen er bestilt af de tre nordiske rettighedsorganisationer Koda (Danmark), Teosto (Finland) og TONO (Norge), der i 2013 dannede Polaris Nordic Alliance. Undersøgelsen er den tredje af sin slags. Den første blev gennemført i 2014

Hvis det bliver markedsført rigtigt, har dansk musik mulighed for ikke blot at bidrage til brandingen af landet, men også til at bidrage væsentligt til dansk eksport.

Debatindlæg af Charlotte Enevoldsen, chefkonsulent indenfor Rådgivning og Videnservice. Bragt i Berlingske 3. juli 2017.

Når Lukas Graham og MØ brager igennem på de internationale hitlister, bliver det ofte set som enlige svaler, der heldigt rammer et internationalt publikum. Men med den rette markedsføring og fokus har dansk musik et kæmpe potentiale ud over landets grænser.

I perioden 2012 til 2016 har dansk musikeksport oplevet en vækst på over 50 procent, viser en ny analyse fra musikbranchen. Og selv om indtjeningen stadig er under en milliard kroner om året, giver væksten en pejling af, hvor stort potentialet er.

Musik ses i dag i høj grad som en del af brandingen af Danmark, og der er ingen tvivl om, at den branding har stor økonomisk værdi for Danmark. Men den skygger desværre også for anerkendelse af musik som et egentligt eksportområde. Det ser vi gerne i Dansk Erhverv, at der bliver lavet om på. For her er gode muligheder for øget vækst.

Momentum bør udnyttes
Målrettet eksportfremme og eksportrådgivning vil kunne løfte internationaliseringsindsatsen hos flere små og mellemstore danske musikskabere og -producenter, så de i endnu højere grad får succes på det internationale marked. Det skal ske ved, at eksportfremmesystemet bliver bedre gearet til at håndtere eksport af immaterielle produkter og opbygger en solid forståelse for kreative branchers særlige vilkår og udfordringer.

Desuden kan de danske repræsentationer i udlandet i langt højere grad spille med – rådgive, formidle kontakter og åbne døre, når det kommer til musikeksport, hvad enten det er i form af streaming eller koncerter.

Og når vi tænker eksportfremstød, skal der ikke kun være fokus på de klassiske services og industrier, men også på musik og koncerter som et kommercielt produkt og ikke bare et kulturelt indslag.

Vi står med et guldæg i hånden. Nu gælder det om at komme i gang, så vi kan udnytte det momentum, som dansk musik har i udlandet i disse år.

Musikforlæggerne er sammen med Stage of Art, Dansk Erhverv og DPA medarrangør af følgende paneldebat på Folkemødet på Bornholm fredag den 16. juni. 2017:

Kultur er også bacon:
Er dansk kultur en ny eksportsucces?

Debat på Folkemødet 2017 om kulturerhverv den 16. juni 2017

Formål:
Formålet med debatten er at sætte fokus på kulturen som (eksport)erhverv. Musik-, film-, tv, gastronomi-, design-, arkitekturbrancherne mv. er kulturskabere, men de er også virksomheder, der sætter produkter på markedet, skaber omsætning, arbejdspladser og eksport.

Temaer/vinkler der kan blive en del af debatten:

  • Kultur er en eksportvare. Er den vigtig for Danmark? Er der et uforløst potentiale? Hvad er barriererne og hvordan fjerner vi dem?
  • Kultur kan skabe øget turisme i Danmark. Kulturprodukter er med til at brande Danmark i udlandet. Men er vi dygtige nok til at bruge det strategisk? Er kulturerhvervene dygtig nok? og hvad med turistbranchen?
  • Nogle kulturbrancher modtager offentlig støtte (eller offentlig engagement). Er den offentlige støtte en gavebod eller en investering?
  • Kan kulturerhverv blive en ny vækstmotor i Danmark? Hvad skal der til for, at det kan ske? Hvad er barriererne?
  • Er kulturerhvervet tilstrækkeligt forretningsminded? Hvordan bliver den det? Er der fx behov for yderligere professionalisering, flere partnerskaber med etablerede virksomheder eller andet? 

Hvornår:
Fredag den 16. juni 2017 kl. 15.15-16.00. Selve debatten bør vare max 40 minutter.

Hvor:
Turismeministeriet

Afsendere:
Stage of Art & Dansk Erhverv

Paneldeltagere:
Moderator: Tom Ahlberg, Forlægger og redaktør af netmediet Søndag Aften.
Jan E. Jørgensen: Folketingsmedlem, Venstre.
Charlotte Enevoldsen, Chefkonsulent, Dansk Erhverv.
Thomas Rohde, Direktør, Music Export Denmark.
Anja Hartung Sfyrla, Chef for Forretningsudvikling, VisitDenmark.

Hvor var musikken, før den blev vores musik?

 Den kommer ud af radioen, ud af computeren og mobiltelefonen. Den er i bylivet, i forretningerne, på caféen. Vi mærker den og mærkes af den, og undertiden kan den føles som en del af os – som vores musik. Og det er den. Men engang har den været en andens; en andens blod, sved, tårer og store kærlighed.

Af Bent Sørensen, formand Dansk Komponistforening, Susi Hyldgaard, forkvinde DJBFA, Niels Mosumgaard, formand DPA og Ole Dreyer, formand Musikforlæggerne

 Musikken kan dukke op overalt. Vi opsøger den. Vi længes efter den, og vi har brug for den. Vi nynner den, danser til den, forelsker os til den, og frem for alt lytter vi til den. Den er oftest usynlig og uhåndgribelig; den er der bare. Og selv når der er helt stille, når musikken er borte, kan vi høre den inde i os selv, for det er derinde i os, at den har sat sine spor; men hvor kommer musikken fra?

Vi kan høre sangstemmer og instrumenter komme ud af højtalerne – klaveret, trommerne, det store orkester og den ensomme guitar, der akkompagnerer sangen. Til koncerter kommer vi tættere på musikken, og her kan vi føle, at vi både kan høre og se den blive skabt; men i virkeligheden er den oftest blevet skabt langt tidligere, for bag de toner, vi hører, er der en komponist, en sangskriver, en lydkunstner. Måske ser vi også til koncerten skaberen af musikken. Måske synger sangskriveren selv sin sang, måske er det komponisten ved klaveret eller saxofonen; eller er det dirigenten, der er komponisten?

Måske – men det kan også være, at komponisten, sangskriveren er lige så usynlig som musikken er det, når vi lukker øjnene og hører den. Måske sidder komponisten til den musik, vi lytter til et andet sted, og arbejder på en ny sang eller en ny symfoni. Måske har komponisten fået til opgave at skrive et stort værk for et symfoniorkester eller Big Band, eller har en deadline for musikken til en film eller sidder ved sin computer eller guitar og prøver at få hold på den sang, der bliver ved med at køre rundt i hovedet.

Der er altid en skaber af musikken – en komponist, en sangskriver, en lydkunstner, der kan være helt usynlig, og som dårligt kan mærkes, fordi musikken har taget over, og dens skaber kan synes at have udspillet sin rolle. Musikken må bringes videre af forlæggere, producere, sangere, musikere etc..

Der er så mange faser og led i skabelsen af musikken – fra den første node sættes på nodepapiret, eller den første akkord bliver fundet på guitaren, til den når frem til lytteren. Mange af de led er praktiske og kan måles i arbejdstimer, men hvad med den, der egentlig skabte musikken; den, der er årsag til, at den eksisterer? Hvordan var det med det arbejde?

”Hvor lang tid brugte du på at skrive den sang?” ”Hvor lang tid tog det dig at skrive din symfoni?” Spørgsmål, komponisten og sangskriveren ofte møder, og som ikke har noget muligt svar, for hvordan skal arbejdstiden opmåles? Måske blev sangen skrevet på et øjeblik. Måske blev symfonien skrevet i et voldsomt inspiratorisk flow, hvor følelsen af tid forsvandt; men ved siden af den færdige sang, den færdige symfoni ligger bunker af kasserede sange og skitser, akkorder der blev smidt på gulvet, og hvis musikken blev skabt på computer, ligger der kasserede fraklip i hobetal. Alt det skal ingen se og høre.

Det tog ufattelig lang tid at skrive de tolv sange, som ikke blev gode nok, fordi de ikke fandt deres umiskendelige identitet. Ingen kommer nogensinde til at høre de tolv sange, ligesom ingen kommer til at høre de seks minutters orkestermusik, sirligt skrevet på store partitursider, som efter måneders arbejde blev kasseret, fordi de simpelthen ikke bragte symfonien i den rigtige retning. Men de var nødvendige sidespring for at nå frem til symfoniens endelige form.

Det tog ufattelig lang tid at komponere de seks minutters orkestermusik, sirligt skrevet på store partitursider, som efter måneders arbejde blev kasseret, fordi de simpelthen ikke bragte symfonien i den rigtige retning. Ingen kommer nogensinde til at høre de seks minutters orkestermusik, ligesom ingen kommer til at høre de tolv sange, som ikke blev gode nok, fordi de ikke fandt deres umiskendelige identitet; men de var nødvendige ansatser for at nå frem til den sang, der står så stærkt og egenartet, at den med lidt held kan blive et hit.

Det er så besværligt at skrive musik. Skønt, men besværligt. Det optager komponisten, sangskriveren, lydkunstneren hele tiden, og den tid kan ikke måles, for det er der stort set altid – i drømme og i vågen tilstand: arbejdet med at skabe musik. Sangskriveren har gået i ugevis og nynnet sin kommende sang, men den kommer ikke ud af stedet, og så pludselig – i køen ved kassen i REMA 1000 – kommer sangen. Den må fanges. Sangskriveren må løbe ud af butikken, må bort, hjem for at nagle sangen. Eller vi ser komponisten sidde med en kop kaffe på en café. ”Du holder nok fri i dag” – ”Nej … jeg er gået i stå med symfonien, og så er arbejdet endnu hårdere, for jeg kæmper med at holde op med at være gået i stå, og det er det hårdeste arbejde.” Pludselig rejser komponisten sig, idéen til, hvordan symfonien kommer videre, er kommet. Blokeringen er brudt og det hårde, håbløse arbejde afløses af den rus, hvor musikken bliver skabt.

Al besværet, al den tid, der gik med at være gået i stå, alt det kasserede. Alle de valg og fravalg, der blev truffet, til den færdige musik kom ud til virkelighedens verden og nu lyder ubesværet. Intet af det kan høres, når musikken synges og spilles, og det skal ikke kunne høres; man skal aldrig kunne høre, hvor lang tid det tog at skrive sangen eller symfonien, for når den rammer og genskabes i øret på lytteren, skal den være helt fri. Den skal svæve i den tid, den spiller, den skal ikke være tynget af den møjsommelige tid og spildtid, det tog at skabe den.

Når vi lytter til den, skal vi ikke tænke på, hvor meget arbejde der blev lagt i at få de to guitarer til at lyde præcis så fint og fantastisk, som de gør. Vi skal ikke tænke på, hvor meget arbejde der lå i at skabe den smukke melodi, saxofonisten spiller ud i rummet til os, og vi skal ikke, når vi går ind og hører den nye symfoni, tage teaterkikkerten med, så vi kan se og følge de kæmpestore partitursider med et uendeligt antal noder, som dirigenten følger.

Musikken forbliver usynlig, og selvom den om nogen kunstart spiller i tid, er det umuligt at opgøre den i arbejdstid; men arbejdet har været der og er der altid. Der ligger et kæmpe arbejde bag skabelsen af den abstrakte kunstart, der hedder musik.

Det er en kunstart, der er svær at holde om, røre ved og svær at måle. Den fylder ikke i bogreolen eller sætter mærker på væggen som billedet, vi hænger op. Den sætter et andet, usynligt aftryk i ører og sjæle. Det er en kunstart, der på trods af sin abstrakte form er med til at sætte billeder på vores liv og vores minder.

Vi går ind i forretningen, og de spiller ”vores” musik. Vi hører den, smiler, og glemte følelser og minder kommer tilbage til os. Vi går i biografen og ser den nye film, og dagene efter er det musikken, vi husker og nynner – det kan være musikken, vi hænger filmen op på i vores erindring. Vi står til koncerten, hvor det helt nye korværk skal opføres, og pludselig bliver vi mindet om os selv, og vi mærker tårer i øjnene. Det er det musikken kan. Ramme den enkelte med stor, nænsom styrke.

De fire foreninger er med indsatsen #voresmusik gået sammen om at sætte fokus på komponisters og tekstforfatteres skabende arbejdsproces og give forbrugerne en platform, hvor de kan få et kig ind i værkstedet, hvor musikken bliver skabt.

Ny bestyrelse i Koda blev valgt efter en meget lang generalforsamling. Musikforlæggernes formand Ole Dreyer ser frem til et godt samarbejde med de to øvrige Musikforlæggere, Peter Littauer og Søren Winding, samt de seks autormedlemmer.

Ser Kodas nye bestyrelse her: www.koda.dk

På Musikforlæggernes generalforsamling valgte Tine Birger Christensen efter 28 år i bestyrelsen ikke at genopstille. Nyt medlem i bestyrelsen bliver Loui Törnqvist fra Wilhelm Hansens Musikforlag.

Musikforlæggerne vil gerne takke Tine for det store arbejde, som hun har gjort gennem årene for musikforlagene – dels gennem bestyrelsesarbejdet, men også via arbejdet i Kodas bestyrelse.

Samtidig vil vi gerne ønske Loui Törnqvist tillykke med valget og glæder os til samarbejdet.

carlprisen_150x150_logo

Musikforlæggernes årlige prisfest – Carl Prisen – løb af stablen den 24. april for 200 særligt indbudte gæster. Det var Oliver Zahle og Stine Rosengren, der som konferenciers guidede publikum gennem uddelingen af de 14 priser samt fire fantastiske musikalske indslag i duo form. Kira Skov & Steen Jørgensen leverede en stærk og bevægende udgave af Nicolai Munch-Hansen og Peter Laugesens ”Brev til Sonny Boy”. Katinka og Benjamin (Benal) opførte deres hit ”Sprog”. Thomas Buttenschön & Carl Quist-Møller satte fut i løjerne med ”Skål i Kakao” og ”Min Skyld” fra deres børnemusik album ”Bare kald mig Tofte”. Sidste optræden stod Æresprisvinderen Peter Ingemann for med en groovy improvisation på kontrabassen, der kørte videre over i sangen ”25-7”, der blev fyret af sammen med Folkeklubben. Prisfesten blev afsluttet af acapella fællessang til en omskrivning af klassikeren ”Danmark, nu blunder den lyse nat”.

Og prismodtagerne for Carl Prisen 2017 blev:

Musikforlæggernes Ærespris 2017: Peter Ingemann – som videregav sine 30.000 kroner til Folkeklubben.

Årets klassiske komponist – stort ensemble:
Bent Sørensen for koncert for klavertrio og orkester “L’isola della città”

Årets klassiske komponist – lille ensemble:
Martin Stauning for værket ”Iles en mer d’Argent”

Årets komponist – score:
Nicklas Schmidt for score til filmen “Flaskepost fra P”

Årets komponist – børnemusik:
Carl Quist-Møller og Thomas Buttenschøn for udgivelsen “Bare kald mig Tofte”

Årets komponist – roots:
Kim Nyberg (Afenginn) for værkerne på albummet ”Opus”

Årets komponist – jazz:
Emil Palme (Boujeloud) for værkerne på albummet “Candy Prince”

Årets komponist – pop:
Thomas Troelsen for værkerne i 2016 til bl.a. David Guetta, Justin Bieber og Jason Derulo

Årets komponist inden for rock:
Anders Trentemøller for værkerne på albummet “Fixion”

Årets mest spillede sang(airplay, download og streaming kombineret):
BLAK med ”Nede Mette” af Henrik Blak og Besmir Ismaili

Årets talent(incl check på 30.000 kroner) uddelt af Anne Marie Skov fra Tuborgfondet:
Den Sorte Skole

Årets tekstforfatter:
Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse) for teksterne på albummet “Højlandet”

Årets internationale succes (i 2016):
Lukas Graham

Årets sang:
“Seks hjerter” af Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse)

Formand for Musikforlæggerne Ole Dreyer udtaler: ”Tak for endnu en storslået prisfest. Tillykke til alle prismodtagerne, tillykke til alle de nominerede og tak til alle de der deltog. Uden komponister, sangskrivere og tekstforfattere havde Musikforlæggerne intet råmateriale at drive forretning med. Det er fantastisk at se, hvordan samarbejdet imellem os alle udbygges år for år, og jeg er sikker på, at netop Carl Pris festen er omdrejningspunkt for dette stærke samarbejde. Et samarbejde der sikrer at musikken udbredes, når den er skabt, og gerne langt udenfor Danmarks grænser. Men vi skal aldrig glemme betydningen i Danmark, hvor musikken kan så meget som intet andet kan, nemlig binde os sammen som nation. Der hviler en stærk kulturarv i musikken. Lad os passe på den og lad os udvikle den til fælles glæde.”

Check Carl Prisens Facebook-side:https://www.facebook.com/musikforlaeggerne/ hvor der er fotos og Ærespris-video til Peter Ingemann. Billeder fra prisfesten kan hentes her:
https://www.dropbox.com/sh/r7nqwkaxzfyyj40/AAC_umImPgqhum_jz3A9xUFka?dl=0
Og presseinfo her: https://www.dropbox.com/sh/4qk867gbyt8lubx/AACM2tNgf7ITTmvdFsGBLUwua?dl=0

Peter Ingemann_ Credit_ Karsten Weirup

Så er der ganske få dage til at Musikforlæggerne i Danmark for femte gang uddeler de eftertragtede Carl Priser til komponister, sangskrivere og tekstforfattere. Det foregår i år i Akvariefoyeren i Tivoli mandag den 24. April. Festlighederne starter kl. 12.00 med rød løber og frokost, mens selve prisuddelingen varer fra kl. 14.30-17.00 med Oliver Zahle og Stine Rosengren som konferenciers.

Carl Prisen favner bredt rent genremæssigt, hvilket afspejles i dagens mangfoldige musikalske program. Carl Prisen kan i år byde på live optrædener med fire fantastiske duoer: Kira Skov & Steen Jørgensen, Katinka & Benjamin (Benal), Thomas Buttenschön & Carl Quist-Møller samt Folkeklubben & Årets Æreprismodtager.

Der vil blive uddelt i alt 14 priser, heriblandt Musikforlæggernes Ærespris og Talentprisen, som begge er sponsoreret med 30.000 kr. af Tuborgfondet. For Talentprisens vedkommende er det Jacob Dinesen, Den Sorte Skole og Kim Nyberg (Afenginn), der er nominerede.

Inden prisoverrækkelserne har vi valgt allerede nu at offentliggøre modtageren af den allermest hæderfulde pris af dem alle. I 2017 vil det være Peter Ingemann, som hædres med Æresprisen for sit livslange virke i musikkens tjeneste, hvor han igennem nu seks årtier har været med til at forme, skabe og definere den danske musikscene ved blandt andet at være medlem i så legendariske bands som Skousen & Ingemann, Young Flowers, Røde Mor, Kim Larsen & Bellami, Jomfru Ane Band, Musikpatruljen, Stig Møller trio m.m. Med prisen følger en check på 30.000 kroner, som han sædvanen tro, skal give videre til et talent, som han selv finder værdigt. Hvem dette er, afslører Peter Ingemann først på mandag den 24. april til prisfesten. Et stort og velfortjent tillykke til Peter Ingemann herfra!