Koda holder et ”how to” arrangement om subventionerede koncerter d. 19. januar 2017.
Skriver du partiturmusik eller musik der tilhører en smal genre? Så kan det være det er relevant for dig at søge om at få dine koncerter subventioneret.
Hvad er subventionerede koncerter?
Subventionerede koncerter er koncerter, der får tilført ekstra store udbetalingsbeløb med det formål at understøtte værker og koncerter, der – uanset genre – på afgørende måde er med til at styrke diversitet og udvikling i musiklivet og som umiddelbart ikke har noget større indtjeningspotentiale i sig selv.
Pr. 1. juli 2016 trådte en ny ordning for subventionering af koncerter i kraft. Baggrunden for den nye ordning var blandt andet at tiltrække nye områder af den eksperimenterende musikscene, herunder ikke mindst de rytmiske miljøer, der hidtil har været underrepræsenteret. Ordningen er således i højere grad blevet gjort ansøgningsbaseret og Koda har nedsat et ekspertudvalg til at behandle ansøgningerne.
Læs mere på dette link: http://www.koda.dk/om-koda/nyheder/subventionerede-koncerter-ny-ordning-fra-1-juli
Bliv klogere på praktikken
Kom og hør mere om, hvordan du ansøger om at få dine koncerter subventioneret, når Koda åbner dørene for et medlemsmøde. Her kan du få alle de praktiske informationer om ordningen, ansøgningsproceduren, deadlines og så videre.
Vi vil gerne understrege at ordningens grundpræmis er genremæssig bredde, nytænkning og aktualitet i forhold til musiklivet her og nu. Både nye og gamle brugere af ordningen er yderst velkomne.
Tid & sted
19. januar, klokken 17 – 18.30, Lautrupsgade 9, 2100 København Ø
Dørene åbnes klokken 16.30
Program
• Velkomst og introduktion til ordningen ved Kodas musikfaglige rådgiver Jens Bruno Hansen
• Introduktion til ansøgningsprocedure
• Spørgsmål til panelet: Jens Bruno Hansen, afdelings chef Jens Juel, og udvalgsmedlemmerne Finn Olafsson og Jakob Høgsbro
Tilmeldingsfrist d. d. 16. januar 2017 via Kodas hjemmeside: www.koda.dk