Juridisk seminar den 22. marts

Juridisk seminar den 22. marts

Alle forlagsmedlemmer af Koda inviteres til juridisk seminar, der afholdes online den 22. marts kl. 10.00 – 12.00 af Musikforlæggerne for Koda Kultur.

Seminaret kommer til at vende blikket ud mod verden. Musikforlæggerne har inviteret advokat Jens Krogh Petersen, partner i DLA Piper, til at holde oplæg om internationale artist- og komponistaftaler. Han vil også fortælle om buy-out aftaler i film- og TV produktioner, som hastigt er i vækst også på det lokale marked. Til slut vil han fortælle om salg af komponisternes kataloger, hvor de frasælger deres indtægter i en årrække frem i tiden, som der er en slags goldrush omkring netop nu. I forbindelse med sidstnævnte emne har Musikforlæggerne desuden inviteret Martin Folmann, Chef for Forlags- & medlemsservice i Koda, for at belyse det fra Kodas synsvinkel.

Seminaret holdes online, og deltagerne får tilsendt et link direkte. Seminaret er åbent for alle forlagsmedlemmer af Koda.

Tilmelding til Musikforlæggernes Sekretariat, hanne@musikforlaeggerne.dk senest den 18. marts.