Nyheder

Hvis det bliver markedsført rigtigt, har dansk musik mulighed for ikke blot at bidrage til brandingen af landet, men også til at bidrage væsentligt til dansk eksport.

Debatindlæg af Charlotte Enevoldsen, chefkonsulent indenfor Rådgivning og Videnservice. Bragt i Berlingske 3. juli 2017.

Når Lukas Graham og MØ brager igennem på de internationale hitlister, bliver det ofte set som enlige svaler, der heldigt rammer et internationalt publikum. Men med den rette markedsføring og fokus har dansk musik et kæmpe potentiale ud over landets grænser.

I perioden 2012 til 2016 har dansk musikeksport oplevet en vækst på over 50 procent, viser en ny analyse fra musikbranchen. Og selv om indtjeningen stadig er under en milliard kroner om året, giver væksten en pejling af, hvor stort potentialet er.

Musik ses i dag i høj grad som en del af brandingen af Danmark, og der er ingen tvivl om, at den branding har stor økonomisk værdi for Danmark. Men den skygger desværre også for anerkendelse af musik som et egentligt eksportområde. Det ser vi gerne i Dansk Erhverv, at der bliver lavet om på. For her er gode muligheder for øget vækst.

Momentum bør udnyttes
Målrettet eksportfremme og eksportrådgivning vil kunne løfte internationaliseringsindsatsen hos flere små og mellemstore danske musikskabere og -producenter, så de i endnu højere grad får succes på det internationale marked. Det skal ske ved, at eksportfremmesystemet bliver bedre gearet til at håndtere eksport af immaterielle produkter og opbygger en solid forståelse for kreative branchers særlige vilkår og udfordringer.

Desuden kan de danske repræsentationer i udlandet i langt højere grad spille med – rådgive, formidle kontakter og åbne døre, når det kommer til musikeksport, hvad enten det er i form af streaming eller koncerter.

Og når vi tænker eksportfremstød, skal der ikke kun være fokus på de klassiske services og industrier, men også på musik og koncerter som et kommercielt produkt og ikke bare et kulturelt indslag.

Vi står med et guldæg i hånden. Nu gælder det om at komme i gang, så vi kan udnytte det momentum, som dansk musik har i udlandet i disse år.

Musikomsaetning

Ifølge rapporten ’Dansk Musikomsætning 2016’ omsatte musikbranchen for næsten 7,5 milliarder kroner sidste år. Dansk musik har momentum både ude og hjemme. Og det skal udnyttes, lyder det fra en samlet musikbranche.

Den danske musikbranches omsætning steg i 2016 med 10 procent i forhold til året før og bidrog dermed med knap 7,5 milliarder kroner til den danske samfundsøkonomi. Det dokumenterer rapporten ’Dansk Musikomsætning 2016’, som Rambøll har udarbejdet på vegne af den danske musikbranche.

Rapporten viser, at kilderne til fremgangen blandt andet skal findes i livemusikken og i eksporten af dansk musik. Liveområdet går frem med hele 500 millioner i forhold til 2015 og udgør i 2016 60,5 procent af branchens samlede omsætning.

”Vi kan selvfølgelig kun være glade for den samlede vækst i branchen. Den vidner om branchens professionelle tilgang til musikken som erhverv. Samtidig er det afgørende for den indspillede musik, at vi får styr på det digitale marked, som er præget af ulige vilkår for streamingtjenesterne,” udtaler Kodas direktør Anders Lassen.

Musikkens potentiale skal foldes endnu mere ud

Det er femte år i træk, at Rambøll udarbejder opgørelsen på vegne af IFPI, Koda, Dansk Live, MXD, Gramex og Musikforlæggerne. Og med en omsætning på knap 7,5 milliarder i 2016 har musikbranchen oplevet en samlet vækst på 23 procent siden 2012.

Denne vækst er et udtryk for, at danskerne langt fra er blevet mætte af musikalske oplevelser, og at forbrugerne i stigende grad har taget streamingtjenesterne til sig.

”Rapporten fra Rambøll viser, at musikbranchen er en vigtig del af erhvervslivet. Men det betyder ikke vi som musikbranche kan læne os tilbage, men skal tværtimod arbejde sammen med politikere og det øvrige erhvervsliv i en benhård indsats for at folde musikkens store potentiale ud, så den kommer til at spille en endnu større samfundsøkonomisk rolle i fremtiden,” siger Jakob Brixvold, sekretariatschef i Dansk Live.

Største eksportvækst nogensinde

De danske musikeres indtog på de globale hitlister viser sig også i rapporten. Musikeksporten går frem med hele 33 procent, hvilket er den største fremgang, siden første gang den samlede omsætning blev opgjort. Samtidig er denne fremgang også et udtryk for, at musikturisterne, der kommer til Danmark, bruger flere penge end tidligere.

Læs Dansk Musikomsætning 2016

Rambøll har udarbejdet Dansk Musikomsætning 2016 på vegne af IFPI, Koda, Dansk Live, MXD, Musikforlæggerne og Gramex.

Musikforlæggerne er sammen med Stage of Art, Dansk Erhverv og DPA medarrangør af følgende paneldebat på Folkemødet på Bornholm fredag den 16. juni. 2017:

Kultur er også bacon:
Er dansk kultur en ny eksportsucces?

Debat på Folkemødet 2017 om kulturerhverv den 16. juni 2017

Formål:
Formålet med debatten er at sætte fokus på kulturen som (eksport)erhverv. Musik-, film-, tv, gastronomi-, design-, arkitekturbrancherne mv. er kulturskabere, men de er også virksomheder, der sætter produkter på markedet, skaber omsætning, arbejdspladser og eksport.

Temaer/vinkler der kan blive en del af debatten:

  • Kultur er en eksportvare. Er den vigtig for Danmark? Er der et uforløst potentiale? Hvad er barriererne og hvordan fjerner vi dem?
  • Kultur kan skabe øget turisme i Danmark. Kulturprodukter er med til at brande Danmark i udlandet. Men er vi dygtige nok til at bruge det strategisk? Er kulturerhvervene dygtig nok? og hvad med turistbranchen?
  • Nogle kulturbrancher modtager offentlig støtte (eller offentlig engagement). Er den offentlige støtte en gavebod eller en investering?
  • Kan kulturerhverv blive en ny vækstmotor i Danmark? Hvad skal der til for, at det kan ske? Hvad er barriererne?
  • Er kulturerhvervet tilstrækkeligt forretningsminded? Hvordan bliver den det? Er der fx behov for yderligere professionalisering, flere partnerskaber med etablerede virksomheder eller andet? 

Hvornår:
Fredag den 16. juni 2017 kl. 15.15-16.00. Selve debatten bør vare max 40 minutter.

Hvor:
Turismeministeriet

Afsendere:
Stage of Art & Dansk Erhverv

Paneldeltagere:
Moderator: Tom Ahlberg, Forlægger og redaktør af netmediet Søndag Aften.
Jan E. Jørgensen: Folketingsmedlem, Venstre.
Charlotte Enevoldsen, Chefkonsulent, Dansk Erhverv.
Thomas Rohde, Direktør, Music Export Denmark.
Anja Hartung Sfyrla, Chef for Forretningsudvikling, VisitDenmark.

Statens Kunstfond har formuleret et charter for diversitet. Ønsket er at skabe større mangfoldighed inden for køn, etnicitet, geografi, alder og sociale forhold i alle dele af musiklivet.

Hvorfor er der kun 20 procent kvinder på den rytmiske musikscene? Hvorfor sorterer vi ofte mangfoldigheden i skuffer både i musikbranchen og i medierne? Og hvordan fremmer vi samarbejdet om et varieret og levende musikliv i vores mindre bysamfund, som vi kender det fra de større byer i Danmark?

De spørgsmål og mange flere vil Statens Kunstfond forsøge at finde svar på sammen med en række interessenter fra dansk musikliv. Og derfor har fonden sammen med en række af musiklivets organisationer netop lanceret et charter for diversitet.

Se folder med charter for diversitet her.

Hvor var musikken, før den blev vores musik?

 Den kommer ud af radioen, ud af computeren og mobiltelefonen. Den er i bylivet, i forretningerne, på caféen. Vi mærker den og mærkes af den, og undertiden kan den føles som en del af os – som vores musik. Og det er den. Men engang har den været en andens; en andens blod, sved, tårer og store kærlighed.

Af Bent Sørensen, formand Dansk Komponistforening, Susi Hyldgaard, forkvinde DJBFA, Niels Mosumgaard, formand DPA og Ole Dreyer, formand Musikforlæggerne

 Musikken kan dukke op overalt. Vi opsøger den. Vi længes efter den, og vi har brug for den. Vi nynner den, danser til den, forelsker os til den, og frem for alt lytter vi til den. Den er oftest usynlig og uhåndgribelig; den er der bare. Og selv når der er helt stille, når musikken er borte, kan vi høre den inde i os selv, for det er derinde i os, at den har sat sine spor; men hvor kommer musikken fra?

Vi kan høre sangstemmer og instrumenter komme ud af højtalerne – klaveret, trommerne, det store orkester og den ensomme guitar, der akkompagnerer sangen. Til koncerter kommer vi tættere på musikken, og her kan vi føle, at vi både kan høre og se den blive skabt; men i virkeligheden er den oftest blevet skabt langt tidligere, for bag de toner, vi hører, er der en komponist, en sangskriver, en lydkunstner. Måske ser vi også til koncerten skaberen af musikken. Måske synger sangskriveren selv sin sang, måske er det komponisten ved klaveret eller saxofonen; eller er det dirigenten, der er komponisten?

Måske – men det kan også være, at komponisten, sangskriveren er lige så usynlig som musikken er det, når vi lukker øjnene og hører den. Måske sidder komponisten til den musik, vi lytter til et andet sted, og arbejder på en ny sang eller en ny symfoni. Måske har komponisten fået til opgave at skrive et stort værk for et symfoniorkester eller Big Band, eller har en deadline for musikken til en film eller sidder ved sin computer eller guitar og prøver at få hold på den sang, der bliver ved med at køre rundt i hovedet.

Der er altid en skaber af musikken – en komponist, en sangskriver, en lydkunstner, der kan være helt usynlig, og som dårligt kan mærkes, fordi musikken har taget over, og dens skaber kan synes at have udspillet sin rolle. Musikken må bringes videre af forlæggere, producere, sangere, musikere etc..

Der er så mange faser og led i skabelsen af musikken – fra den første node sættes på nodepapiret, eller den første akkord bliver fundet på guitaren, til den når frem til lytteren. Mange af de led er praktiske og kan måles i arbejdstimer, men hvad med den, der egentlig skabte musikken; den, der er årsag til, at den eksisterer? Hvordan var det med det arbejde?

”Hvor lang tid brugte du på at skrive den sang?” ”Hvor lang tid tog det dig at skrive din symfoni?” Spørgsmål, komponisten og sangskriveren ofte møder, og som ikke har noget muligt svar, for hvordan skal arbejdstiden opmåles? Måske blev sangen skrevet på et øjeblik. Måske blev symfonien skrevet i et voldsomt inspiratorisk flow, hvor følelsen af tid forsvandt; men ved siden af den færdige sang, den færdige symfoni ligger bunker af kasserede sange og skitser, akkorder der blev smidt på gulvet, og hvis musikken blev skabt på computer, ligger der kasserede fraklip i hobetal. Alt det skal ingen se og høre.

Det tog ufattelig lang tid at skrive de tolv sange, som ikke blev gode nok, fordi de ikke fandt deres umiskendelige identitet. Ingen kommer nogensinde til at høre de tolv sange, ligesom ingen kommer til at høre de seks minutters orkestermusik, sirligt skrevet på store partitursider, som efter måneders arbejde blev kasseret, fordi de simpelthen ikke bragte symfonien i den rigtige retning. Men de var nødvendige sidespring for at nå frem til symfoniens endelige form.

Det tog ufattelig lang tid at komponere de seks minutters orkestermusik, sirligt skrevet på store partitursider, som efter måneders arbejde blev kasseret, fordi de simpelthen ikke bragte symfonien i den rigtige retning. Ingen kommer nogensinde til at høre de seks minutters orkestermusik, ligesom ingen kommer til at høre de tolv sange, som ikke blev gode nok, fordi de ikke fandt deres umiskendelige identitet; men de var nødvendige ansatser for at nå frem til den sang, der står så stærkt og egenartet, at den med lidt held kan blive et hit.

Det er så besværligt at skrive musik. Skønt, men besværligt. Det optager komponisten, sangskriveren, lydkunstneren hele tiden, og den tid kan ikke måles, for det er der stort set altid – i drømme og i vågen tilstand: arbejdet med at skabe musik. Sangskriveren har gået i ugevis og nynnet sin kommende sang, men den kommer ikke ud af stedet, og så pludselig – i køen ved kassen i REMA 1000 – kommer sangen. Den må fanges. Sangskriveren må løbe ud af butikken, må bort, hjem for at nagle sangen. Eller vi ser komponisten sidde med en kop kaffe på en café. ”Du holder nok fri i dag” – ”Nej … jeg er gået i stå med symfonien, og så er arbejdet endnu hårdere, for jeg kæmper med at holde op med at være gået i stå, og det er det hårdeste arbejde.” Pludselig rejser komponisten sig, idéen til, hvordan symfonien kommer videre, er kommet. Blokeringen er brudt og det hårde, håbløse arbejde afløses af den rus, hvor musikken bliver skabt.

Al besværet, al den tid, der gik med at være gået i stå, alt det kasserede. Alle de valg og fravalg, der blev truffet, til den færdige musik kom ud til virkelighedens verden og nu lyder ubesværet. Intet af det kan høres, når musikken synges og spilles, og det skal ikke kunne høres; man skal aldrig kunne høre, hvor lang tid det tog at skrive sangen eller symfonien, for når den rammer og genskabes i øret på lytteren, skal den være helt fri. Den skal svæve i den tid, den spiller, den skal ikke være tynget af den møjsommelige tid og spildtid, det tog at skabe den.

Når vi lytter til den, skal vi ikke tænke på, hvor meget arbejde der blev lagt i at få de to guitarer til at lyde præcis så fint og fantastisk, som de gør. Vi skal ikke tænke på, hvor meget arbejde der lå i at skabe den smukke melodi, saxofonisten spiller ud i rummet til os, og vi skal ikke, når vi går ind og hører den nye symfoni, tage teaterkikkerten med, så vi kan se og følge de kæmpestore partitursider med et uendeligt antal noder, som dirigenten følger.

Musikken forbliver usynlig, og selvom den om nogen kunstart spiller i tid, er det umuligt at opgøre den i arbejdstid; men arbejdet har været der og er der altid. Der ligger et kæmpe arbejde bag skabelsen af den abstrakte kunstart, der hedder musik.

Det er en kunstart, der er svær at holde om, røre ved og svær at måle. Den fylder ikke i bogreolen eller sætter mærker på væggen som billedet, vi hænger op. Den sætter et andet, usynligt aftryk i ører og sjæle. Det er en kunstart, der på trods af sin abstrakte form er med til at sætte billeder på vores liv og vores minder.

Vi går ind i forretningen, og de spiller ”vores” musik. Vi hører den, smiler, og glemte følelser og minder kommer tilbage til os. Vi går i biografen og ser den nye film, og dagene efter er det musikken, vi husker og nynner – det kan være musikken, vi hænger filmen op på i vores erindring. Vi står til koncerten, hvor det helt nye korværk skal opføres, og pludselig bliver vi mindet om os selv, og vi mærker tårer i øjnene. Det er det musikken kan. Ramme den enkelte med stor, nænsom styrke.

De fire foreninger er med indsatsen #voresmusik gået sammen om at sætte fokus på komponisters og tekstforfatteres skabende arbejdsproces og give forbrugerne en platform, hvor de kan få et kig ind i værkstedet, hvor musikken bliver skabt.

Ny bestyrelse i Koda blev valgt efter en meget lang generalforsamling. Musikforlæggernes formand Ole Dreyer ser frem til et godt samarbejde med de to øvrige Musikforlæggere, Peter Littauer og Søren Winding, samt de seks autormedlemmer.

Ser Kodas nye bestyrelse her: www.koda.dk

På Musikforlæggernes generalforsamling valgte Tine Birger Christensen efter 28 år i bestyrelsen ikke at genopstille. Nyt medlem i bestyrelsen bliver Loui Törnqvist fra Wilhelm Hansens Musikforlag.

Musikforlæggerne vil gerne takke Tine for det store arbejde, som hun har gjort gennem årene for musikforlagene – dels gennem bestyrelsesarbejdet, men også via arbejdet i Kodas bestyrelse.

Samtidig vil vi gerne ønske Loui Törnqvist tillykke med valget og glæder os til samarbejdet.

carlprisen_150x150_logo

Musikforlæggernes årlige prisfest – Carl Prisen – løb af stablen den 24. april for 200 særligt indbudte gæster. Det var Oliver Zahle og Stine Rosengren, der som konferenciers guidede publikum gennem uddelingen af de 14 priser samt fire fantastiske musikalske indslag i duo form. Kira Skov & Steen Jørgensen leverede en stærk og bevægende udgave af Nicolai Munch-Hansen og Peter Laugesens ”Brev til Sonny Boy”. Katinka og Benjamin (Benal) opførte deres hit ”Sprog”. Thomas Buttenschön & Carl Quist-Møller satte fut i løjerne med ”Skål i Kakao” og ”Min Skyld” fra deres børnemusik album ”Bare kald mig Tofte”. Sidste optræden stod Æresprisvinderen Peter Ingemann for med en groovy improvisation på kontrabassen, der kørte videre over i sangen ”25-7”, der blev fyret af sammen med Folkeklubben. Prisfesten blev afsluttet af acapella fællessang til en omskrivning af klassikeren ”Danmark, nu blunder den lyse nat”.

Og prismodtagerne for Carl Prisen 2017 blev:

Musikforlæggernes Ærespris 2017: Peter Ingemann – som videregav sine 30.000 kroner til Folkeklubben.

Årets klassiske komponist – stort ensemble:
Bent Sørensen for koncert for klavertrio og orkester “L’isola della città”

Årets klassiske komponist – lille ensemble:
Martin Stauning for værket ”Iles en mer d’Argent”

Årets komponist – score:
Nicklas Schmidt for score til filmen “Flaskepost fra P”

Årets komponist – børnemusik:
Carl Quist-Møller og Thomas Buttenschøn for udgivelsen “Bare kald mig Tofte”

Årets komponist – roots:
Kim Nyberg (Afenginn) for værkerne på albummet ”Opus”

Årets komponist – jazz:
Emil Palme (Boujeloud) for værkerne på albummet “Candy Prince”

Årets komponist – pop:
Thomas Troelsen for værkerne i 2016 til bl.a. David Guetta, Justin Bieber og Jason Derulo

Årets komponist inden for rock:
Anders Trentemøller for værkerne på albummet “Fixion”

Årets mest spillede sang(airplay, download og streaming kombineret):
BLAK med ”Nede Mette” af Henrik Blak og Besmir Ismaili

Årets talent(incl check på 30.000 kroner) uddelt af Anne Marie Skov fra Tuborgfondet:
Den Sorte Skole

Årets tekstforfatter:
Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse) for teksterne på albummet “Højlandet”

Årets internationale succes (i 2016):
Lukas Graham

Årets sang:
“Seks hjerter” af Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse)

Formand for Musikforlæggerne Ole Dreyer udtaler: ”Tak for endnu en storslået prisfest. Tillykke til alle prismodtagerne, tillykke til alle de nominerede og tak til alle de der deltog. Uden komponister, sangskrivere og tekstforfattere havde Musikforlæggerne intet råmateriale at drive forretning med. Det er fantastisk at se, hvordan samarbejdet imellem os alle udbygges år for år, og jeg er sikker på, at netop Carl Pris festen er omdrejningspunkt for dette stærke samarbejde. Et samarbejde der sikrer at musikken udbredes, når den er skabt, og gerne langt udenfor Danmarks grænser. Men vi skal aldrig glemme betydningen i Danmark, hvor musikken kan så meget som intet andet kan, nemlig binde os sammen som nation. Der hviler en stærk kulturarv i musikken. Lad os passe på den og lad os udvikle den til fælles glæde.”

Check Carl Prisens Facebook-side:https://www.facebook.com/musikforlaeggerne/ hvor der er fotos og Ærespris-video til Peter Ingemann. Billeder fra prisfesten kan hentes her:
https://www.dropbox.com/sh/r7nqwkaxzfyyj40/AAC_umImPgqhum_jz3A9xUFka?dl=0
Og presseinfo her: https://www.dropbox.com/sh/4qk867gbyt8lubx/AACM2tNgf7ITTmvdFsGBLUwua?dl=0

Peter Ingemann_ Credit_ Karsten Weirup

Så er der ganske få dage til at Musikforlæggerne i Danmark for femte gang uddeler de eftertragtede Carl Priser til komponister, sangskrivere og tekstforfattere. Det foregår i år i Akvariefoyeren i Tivoli mandag den 24. April. Festlighederne starter kl. 12.00 med rød løber og frokost, mens selve prisuddelingen varer fra kl. 14.30-17.00 med Oliver Zahle og Stine Rosengren som konferenciers.

Carl Prisen favner bredt rent genremæssigt, hvilket afspejles i dagens mangfoldige musikalske program. Carl Prisen kan i år byde på live optrædener med fire fantastiske duoer: Kira Skov & Steen Jørgensen, Katinka & Benjamin (Benal), Thomas Buttenschön & Carl Quist-Møller samt Folkeklubben & Årets Æreprismodtager.

Der vil blive uddelt i alt 14 priser, heriblandt Musikforlæggernes Ærespris og Talentprisen, som begge er sponsoreret med 30.000 kr. af Tuborgfondet. For Talentprisens vedkommende er det Jacob Dinesen, Den Sorte Skole og Kim Nyberg (Afenginn), der er nominerede.

Inden prisoverrækkelserne har vi valgt allerede nu at offentliggøre modtageren af den allermest hæderfulde pris af dem alle. I 2017 vil det være Peter Ingemann, som hædres med Æresprisen for sit livslange virke i musikkens tjeneste, hvor han igennem nu seks årtier har været med til at forme, skabe og definere den danske musikscene ved blandt andet at være medlem i så legendariske bands som Skousen & Ingemann, Young Flowers, Røde Mor, Kim Larsen & Bellami, Jomfru Ane Band, Musikpatruljen, Stig Møller trio m.m. Med prisen følger en check på 30.000 kroner, som han sædvanen tro, skal give videre til et talent, som han selv finder værdigt. Hvem dette er, afslører Peter Ingemann først på mandag den 24. april til prisfesten. Et stort og velfortjent tillykke til Peter Ingemann herfra!