Ophavsret

Gældende Ophavsretslov (Lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014) kan ses på Kulturministeriets hjemmeside, www.kum.dk

 

Det kan være svært at finde rundt i, hvad man må og ikke må rent ophavsretligt. Vi har derfor forsøgt at give et lille overblik på denne side. Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte DMFF på hc@dmff.dk.

Hvornår skal man have tilladelse fra musikforlaget?

Det kræver særlig tilladelse, hvis man

  • udgiver beskyttede værker på tryk
  • anvender beskyttet musik i reklamesammenhæng
  • anvender beskyttet musik i musikdramatiske værker
  • arrangerer eller bearbejder beskyttet musik
  • distribuerer beskyttet musik som ringetoner til mobiltelefoner
  • foretager førstegangsindspilning af musik i kommerciel sammenhæng
  • lægger beskyttet musik eller sangtekster ud på Internettet
  • oversætter original tekst til et andet sprog eller foretager gendigtning
  • sætter ny musik til eksisterende tekst
  • sætter ny tekst til eksisterende musik
  • anvender beskyttet musik i en politisk, religiøs eller pornografisk sammenhæng

 

Bearbejdelser, arrangementer og oversættelser

En ophavsmands værker er beskyttet i 70 efter hans/hendes dødsår.

Hvis du laver et arrangement eller en bearbejdelse af et beskyttet værk, skal du som minimum have tilladelse fra komponistens musikforlag.

Hvis du vil oversætte en beskyttet tekst, skal du som minimum have tilladelse fra tekstforfatterens musikforlag.

Men laver du derimod et arrangement, bearbejdelse eller oversættelse af et frit værk, dvs. hvor ophavsmanden har været død i mere end 70 år, kan du frit publicere dit værk. Dog må man aldrig – heller ikke efter de 70 år – foretage ændringer af et værk, der er krænkende for ophavsmandens kunstneriske anseelse og egenart.

 

Citatretten

Der findes ikke faste regler for, hvor meget man må citere af et beskyttet værk uden at have tilladelse og uden at man skal afregne for brugen.

I Ophavsretsloven står der, at ”af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet”. Der gælder således ingen fast regel om, hvor mange takter af et musikværk, der lovligt må citeres, så spørg for en sikkerheds skyld altid.

 

Indspilning af musik

Hvis man ønsker at indspille eksisterende værker på CD, MC, vinyl eller DVD skal man henvende sig til NCB, som sørger for at cleare rettighederne.

Vær dog opmærksom på, at hvis det er første gang et værk bliver indspillet, skal man have tilladelse fra ophavsmandens musikforlag. Dette gælder også, hvis man har ændret i melodi eller tekst.

 

Internettet

Hvis du vil lægge musik ud på Internettet – med henblik på download eller streaming – kræver det, at du får en NCB/KODA-aftale. Dette gælder enhver form for musik – altså også når det blot er brudstykker af musik – og uanset, om du er en privatperson eller et firma.

Det er indehaveren af den pågældende hjemmeside (“content provider”), som skal sørge for at få en aftale med NCB/KODA.

Den fælles NCB/KODA-aftale dækker udelukkende NCB/KODA-rettighederne for komponist, tekstforfatter og musikforlag. Vær derfor opmærksom på, at der kan være andre tilladelser, du også skal indhente – fx hvis du overspiller fra en CD (så skal du have tilladelse fra pladeselskabet), viser sangtekster/noder på din hjemmeside eller anvender musikken til reklamer (så skal du have tilladelse fra musikforlaget).

 

Musik i reklamer og film

Synkroniseringen dvs. sammensætningen af musik og billeder kræver særlig tilladelse. Ønsker man at bruge beskyttet musik i reklame eller film, skal man rette henvendelse til NCB. Ofte ligger synkroniseringsrettighederne dog hos rettighedshaverens musikforlag, og det vil da være hos forlaget, man skal indhente tilladelsen.

 

Opsætning af musikdramatiske værker

Hvis man vil sætte et beskyttet musikdramatisk værk op, f.eks. opera, ballet, musical, skal man have tilladelse fra musikforlaget.

Det kræver også særlig tilladelse, hvis man laver en ny ballet over et eksisterende beskyttet værk.

 

Ringetoner

Hvis du vil distribuere musik som ringetoner – uanset i hvilken form – kræver det, at du får en

NCB/KODA-aftale. Det er indehaveren af den pågældende ringetoneservice, som skal sørge for at få en aftale med NCB/KODA.

Den fælles NCB/KODA-aftale dækker udelukkende NCB/KODA-rettighederne for komponist, tekstforfatter og musikforlag. Vær derfor opmærksom på, at der kan være andre tilladelser, du også skal indhente.

Visse komponister har nedlagt forbud mod, at deres musik anvendes som ringetoner. I sådanne tilfælde er det IKKE muligt for NCB at give tilladelse.

 

Trykning af værker

Ønsker man at trykke noder, akkorder og/eller sangtekster i bøger, tidsskrifter, CD-covers etc., skal man have tilladelse fra musikforlaget. Man skal altid trykke den oplyste copyrightnote og ophavsmandens navn i forbindelse med noden/teksten.

Der findes ikke faste tariffer for tryk af noder, akkorder og tekster, undtagen når det benyttes i undervisningsantologier, de såkaldte §18 udgivelser.

Dersom et værk, der ønskes tilladelse til, ikke ligger på et musikforlag, skal tilladelsen indhentes fra ophavsmanden eller dennes arvinger.