Musikforlæggernes medlemmer
APL Publishing Aps
Link til forlagets website: www.aplpublishing.com
APL Publishing er et forlag som fokuserer på musik for Film og TV. De har flere produktionsmusik labels. Repertoiret spænder genremæssigt fra orkestermusik, til pop, indie og filmmusik.
April Publishing
Link til forlagets hjemmeside: https://aprilrecords.bandcamp.com/
April Publishing er beliggende i København og har specialiseret sig i Skandinavisk elektronisk musik fra ambient til techno og trip hop.
Crunchy Tunes
Link til forlagets website: www.crunchy.dk
Crunchy Tunes blev stiftet i 2004 som forlag til pladeselskabet Crunchy Frog, der blev grundlagt som Indie label i 1994. Crunchy Tunes opererer indenfor alternativ pop og rock. I spidsen for Crunchy Tunes står Jesper “Yebo” Reginal.
Cynosure Music Publishing
Link til forlagets hjemmeside: Cynosure Music
Cynosure Music Publishing er et dansk forlag startet af producerne Daniel Durn & Sebastian Owens i 2015. Cynosure Music beskæftiger sig med kommerciel musik inden for en bred vifte af genrer, herunder Pop, Hiphop/R&B, Reggaeton og EDM. Cynosure Music repræsenterer hovedsageligt unge, talentfulde sangskrivere og producere, der opererer som et team – inspireret af den svenske sangskrivningsmodel. Cynosure Music har et stort fokus på musikeksport og har i den forbindelse formået at afholde sangskrivercamps i København med internationalt anerkendte deltagere fra bl.a. Sydamerika og Asien.
Dansk Sang
Link til forlagets website: www.dansksang.dk
Dansk Sang er en forening, der driver erhvervsmæssig forlagsvirksomhed. Foreningen er omfattet af § 2 Lov om fonde og foreninger. Dansk Sang udgiver materialer til brug i musikundervisningen i folkeskolerne, musikskolerne, gymnasierne, kirkerne og private hjem. Alle materialer fra forlaget er erfaringsbaserede. Deciderede undervisningsmaterialer afprøves grundigt i praksis, inden de sendes på markedet.
Edition·S
Link til forlagets website: www.edition-s.dk
Edition·S blev etableret i 1879 under navnet ”Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik” af datidens komponister. Forlaget skulle være et alternativ til store danske og europæiske musikforlag, for at huse danske komponister, der var mindre udbredte. I dag varetager Edition·S et katalog, der rummer knapt 3000 værker komponeret fra midten af det 19. århundrede og frem til i dag. Edition·S’ fokus er stadig at styrke den klassiske og eksperimenterende samtidsmusik i Danmark, og bidrage til kvaliteten og bredden i fremtidens danske kulturarv.
Edition Svitzer
Link til forlagets website: www.editionsvitzer.com
Edition Svitzer er et internetbaseret nodeforlag, som udgiver både ældre og nyere klassisk musik. Forlaget blev stiftet i 2007 og drives af Henrik og Johan Svitzer. Det er far og søn, som begge er konservatorieuddannede og med fortid i henholdsvis Det kgl. Kapel og Århus Symfoniorkester.
Edition Wilhelm Hansen A/S
Link til forlagets website: www.ewh.dk
Edition Wilhelm Hansen blev grundlagt i 1857 af Jens Wilhelm Hansen og selvom forlaget blev overtaget af Music Sales Group of Companies i 1988, er det 6. generation efter Jens Wilhelm Hansen, der sidder i direktørstolen i dag, nemlig Louise-Marie Törnqvist, mens 5. generation, Tine Birger Christensen, er bestyrelsesformand. Edition Wilhelm Hansens katalog omfatter en stor del af dansk musikhistorie, både indenfor den klassiske og den populære musik.
Edition Wilhelm Hansen har bl.a. følgende forlagskataloger: Skandinavisk Musikforlag AS, Alfred Thorsings Musikforlag, Warnys Musikforlag, Jac Boesens Musikforlag, Edition Egtved, Wincklers Musikforlag, Exlibris Musik A/S, Kleinerts Musik Forlag, Mørks Musikforlag og Storyville Music.
Giant Sheep Publishing
Link til forlagets website: Giant Sheep Music’ website
Giant Sheep Publishing blev etableret i 1991 af Peter Sundberg, som ligeledes har label og bookingselskab Giant Sheep Music. Begge dele drives sammen med Susanne Benz. Selskabet har en håndfuld nøje udvalgte artister, hvoraf de vigtigste er Stig Skovlind og Claudia Campagnol.
GL Music Publishing
Link til forlagets website: https://glmusic.dk/
Gl Music Publishing er forlagsarmen af GL Music A/S. Forlagets arbejde er delt mellem subforlægning i Norden af blandt andre Cloud9, PEN Music Group, ROBA, Schedler Musikverlag, 120 Music m.fl. Derudover repræsenterer forlaget en række danske og udenlandske sangskrivere og artister, hvor fokus ligger på kreativ sparring og udvikling samt pitching af sange via synch, co-writing og camp aktiviteter.
Selskabet er uafhængigt og ejes af partnerne Lasse Lindorff, Daniel Fält, Kim Nowak-Zorde og Christian Fløe Svenningsen
Glass Music Company
Link til forlagets website: https://glassmgmt.com/
Glass Music Company er et uafhængigt musikforlag, som blev stiftet i 2019. Glass Music Company fokuserer på kommerciel popmusik både nationalt og internationalt. Forlaget slår sig op på at tilpasse strategi og eksekvering heraf på vegne af deres producere, sangskrivere og artister.
Glass Music Company er ejet af JAM Music Company ApS og Glass Management ApS.
Iceberg Publishing
Link til forlagets website: www.icebergmusicgroup.com
Iceberg Publishing er en del af Iceberg Holding, som også har Iceberg Records. Det har eksisteret i mere end 25 år og opererer indenfor genrerne pop og rock med navne som bl.a. Dúné og The Blue Van. Iceberg Publishing har meget fokus på synch., hvor mere end 150 titler med succés er blevet placeret i film, trailere, spil og reklamer mv. siden 2000.
Lifted Publishing ApS
Link til forlagets website: www.liftedhouse.com
Jan Meedom og Christian Rosén grundlagde i 1992 Lifted House med focus på elektronisk musik. Lifted Publishing, som er forlagsdelen til Lifted House, har aftale med flere danske ophavsmænd, heriblandt Ida Corr og Camille Jones. Genrerne er Electronica/House/Lounge.
Lifted Publishing er i joint venture med ReverbXL (UK) og Reservoir Media (US).
Multitone ApS
Link til forlagets website: www.fabricius-bjerre.dk
Multitone blev stiftet i halvtredserne af de fire store grammofonselskaber Nordisk Polyphon, Grammofonselskabet Tono, Grammofonselskabet Sonet og Metronome Records. Senere overtog Metronome hele selskabet. Selskabet opkøbte internationale rettigheder til de melodier, de udsendte på plader i Danmark, samt en række danske værker af bl.a. Svend Gyldmark. Gennem alle årene har forlaget været rettighedshaver til hele Bent Fabricius-Bjerres produktion, og ved salget af Metronome i 1996 overtog han selv ejerskabet af musikforlaget.
Musikforlaget Olafssongs
Link til forlagets website: www.olafssongs.dk
Musikforlaget Olafssongs blev stiftet i 1980 af Finn Olafsson, og specialiserede sig i 1980-90 i udgivelse af dansk rytmisk musik på noder. I 1983 blev Musikforlagets pladelabel etableret. I dag arbejdet forlaget hovedsageligt med genrer som instrumental guitarmusik, world music, rock og pop og fortrinsvis med musik og tekst af danske komponister og tekstforfattere.
Music For Publishing ApS
Link til forlagets side: https://musicfordreams.dk/
Music for Dreams blev grundlagt i 2001 af Kenneth Bager.
Det, der startede som et pladeselskab, er nu vokset til at blive et multimedieselskab, der omfatter et forlag, ejet af Kenneth Bager og AnnaLea Bertelsen.
Nordic Music (NMS)
Link til forlagets website: www.nordic-music.dk
Nordic Music (NMS) er et uafhængigt Københavnsk baseret forlag og pladeselskab etableret i 2011 af Tom Jensen (direktør i VME), Jon Madsen (Slow Shark Records & Publ.) og Ole Dreyer. Slow Shark Records er et underlabel til NMS. NMS administrerer ca. 1200 værker, der dækker stort set alle musikalske genrer. De arbejder selvstændigt og gennem samarbejdspartnere i ind -og udland, på at brede musikken ud via mange forskellige platforme. De arbejder blandt andet med placering af musik i spillefilm, dokumentar- og undervisningsfilm, TV, reklamer, apps, lydbøger, på compilations, på andre kunstneres udgivelser, via koncerter og i radioen, såvel som de udgiver musikken i fysisk format og som stream og downloads i hele verden.
Official Music Forlag
Link til Official Music Forlagets hjemmeside: http://www.officialmusic.dk/
Official Music Forlagets grundlag er opbygning af nye sangskriver og producer. Der fokuseres på pitching, sessions, kreative sparing og sangskriver camps og at få forlagets sangskrivere sat i de “rigtige” sessions med de “rigtige” folk. Der sker en konstant udvidelse af forlagets netværk, så pitching arbejdet og deltagelse i sangskriver camps optimeres.
One Seven Publishing ApS
Link til Facebookside: www.facebook.com/officialonesevenmusic
One Seven Publishing fokuserer på popmusik med internationalt potentiale. Forlaget er en del af One Seven Music, som blev grundlagt af Disco:wax, og arbejder tæt sammen med Sony Music.
Panam Publishing
Link til forlagets website: https://www.facebook.com/musicallbookingandmanagement/
Panam Publishing er ejet af Peter Skovsted og en del af Musicall Management. Panam Publishing har med stor succes været med til at etablere store dele af den danske reggae og dancehall scene. Forlagets ophavsmænd tæller navne som Pfarfar, Wafande, Shaka Loveless, Bikstok Røgsystem, Natasja og mange flere.
Playground Music Denmark A/S
Link til Playground Music Denmarks website.
Playground Music blev grundlagt i 1999 og er i dag nordens største uafhængige musikselskab med kontorer i Malmø, Stockholm, København, Oslo, Helsinki, Tampere og Tallinn. Playground Music arbejder med A&R (pop, urban, indie, rock, elektronisk mv.), promotion, markedsføring, social media – kort sagt udgivelse og udvikling af danske artister.
Sony Music Publishing Denmark A/S
Link til forlagets website: www.sonyatv.com
Sony Music Publishing Denmark A/S er den danske filial af Sony Music Publishing som er et af verdens ledende musikforlag med kontorer verden over. Sony repræsenterer en række danske ophavsmænd, som en del af deres store internationale katalog. Skandinaviens kontoret ligger i Stockholm, og repræsenterer blandt andre The Beatles, Queen, Motown, Carole King, Leiber & Stoller, Leonard Cohen, Stevie Wonder, Michael Jackson and The Rolling Stones, Ed Sheeran, Beyoncé, Lady Gaga, Olivia Rodrigo, Calvin Harris, Daddy Yankee, Gabby Barrett, Jay-Z, Kanye West, Luke Bryan, Maluma, Marc Anthony, Miranda Lambert, Pharrell Williams, Rihanna, Sara Bareilles, Sean “Love” Combs, Travis Scott og mange andre.
Spanra ApS
Link til forlagets hjemmeside: https://spanra.com/
Spanra ApS er beliggende i Randers. Forlaget har specialiseret sig i synkronisering.
SteepleChase Music / Edition Kontrapunkt
Link til forlagets website: www.steeplechase.dk
SteepleChase Music / Edition Kontrapunkt er ejet af Nils Winther og var oprindeligt to forlag, SteepleChase Music, som koncentrerer sig om jazzmusik, og Edition Kontrapunkt, som overvejende udgiver klassisk musik med Ib Nørholms værker som en af grundpillerne. Forlaget udgiver noder og bøger.
Stereo Royal ApS
Link til forlagets website: www.stereo-royal.com
Stereo Royal blev stiftet i 2008 og er et søsterselskab til Upright Music. Stereo Royal har et stærkt fokus på sync og bliver repræsenteret over det meste af verden via et internationalt netværk af sub-forlæggere.
Stereo Royal udgiver primært musik indenfor elektronisk, urban, minimalistisk med et filmisk præg. Tilknyttede komponister hos Stereo Royal inkluderer Kaae & Batz, Lukito, Mads Brinch Nielsen, Christian Rønn m. fl.
Sundance Publishing ApS
Link til forlagets website: www.sundance.dk
Sundance Publishing ApS blev stiftet i 1983, som en del af Sundance, The Scandinavian Music Company ApS, bl.a. med det tilknyttede plademærke, Stunt Records. Repertoiret er rytmisk instrumental og vokal musik, fra rock til verdensmusik og jazz, med særligt fokus på jazz. Tilknyttede komponister er Kenneth Knudsen, Marilyn Mazur, Thomas Clausen, Veronica Mortensen, Mikkel Nordsø, Fredrik Lundin, Pierre Dørge, Hans Ulrik, Malene Mortensen, Jesper Bodilsen m.fl.
T. G. Publishing ApS
Link til forlagets website: www.tg-management.dk
T.G. Publishing /Produktion har drevet forlagsvirksomhed og musikproduktion siden 1992 og er ejet af T.G. Management ApS . Igennem årene har forlaget fået udgivet kompositioner med bl.a. Aqua, Cartoons, Me & My, Chipz, James Sampson, Kato og mange andre. De sidste 15 år har T.G. Publishing afholdt den årlige største Danske co-write D-pop Songwriting Week i Danmark, hvor store udenlandske sangskrivere arbejder sammen med T.G. Publishings egne sangskrivere og producere .
Senest har TG Publishing indgået et world wide international strategisk samarbejde med BMG Rights med hensyn til salg og administration af komponisternes sange og rettigheder.
Tambourhinoceros
Link til forlagets website: https://tambourhinoceros.net/
Tambourhinoceros er et uafhængigt musikforlag og pladeselskab beliggende i København.
Target Tunes
Link til forlagets website: www.targetgroup.dk
Target Tunes er en del af Target Group, som blev etableret i 2003. Target Tunes musikalske fokus er på rock/metal samt indie, folk og blues. Deres sub-label Mighty Music (est. 1997) står for deres rock/metal katalog.
The Arrangement ApS
Link til forlagets website: https://thearrangement.dk/
The Arrangement blev etableret i begyndelsen af 2019 af Anders Fredslund-Hansen og er baseret på Vesterbro, København. The Arrangement beskæftiger sig både som forlag og management.
The Bank
Link til forlagets website: www.thebank.dk
The Bank Music Publishing er en del af management-firmaet, The Bank. Forlaget ledes af Jakob Sørensen, mens Laurits Bejder Klausen står for den daglige drift. The Bank har fire musikstudier på adressen i Nordvest. Ambitionen for forlaget er at få de danske sangskrivere ind på den internationale scene, og det er med bevidstheden om, at talentmassen er til stede i Danmark, men at der skal arbejdes målrettet og professionelt, hvis vi skal kunne konkurrere med vores naboer i Norge og særligt Sverige. The Bank Music Publishing har en subforlags-aftale med Kobalt Music Group for hele verden.
Tigerspring Publishing
Link til forlagets website: www.tigerspring.net
Tigerspring Publishing er en udvidelse af det etablerede indie label Tigerspring Records, som har eksisteret siden 2006. Publishing afdelingen blev åbnet i 2010 og er et worldwide Joint Venture med Sony/ATV Music Publishing Scandinavia.
Fokus for Tigerspring Publishing er arbejdet med udøvende kunstnere, særligt med henblik på synkroniseringer i ind- og udland.
Turner Music International
Link til forlagets website: www.turnermusic.dk
DanMus Publishing skiftede i 2013 navn til Turner Music International. Forlaget er ejet af Ole Dreyer Wogensen og fokuserer på at arbejde individuelt med hver sangskriver og udnytte deres værker bedst muligt gennem forlagets omfattende internationale netværk.
W.A.S. Entertainment
Link til W.A.S. Entertainments hjemmeside: https://www.wasentertainment.com/
W.A.S. Entertainment (tidligere We Are Suburban) er et ungt fremadstormende musikselskab. De arbejder indenfor flere forskellige aspekter inden for musikbranchen inklusiv Management, Distribution, PR og Publishing. De ønsker at skabe en solid platform for danskbaserede artister, og give dem de bedste forudsætninger for at udvikle sig både kunstnerisk og kommercielt. Dernæst bestræber de sig på at afsøge mulighederne for at få skubbet deres musik ud over landets grænser ved hjælp af et stort netværk af samarbejdspartnere i bl.a. Tyskland, UK og USA.
Warner/Chappell Music Denmark A/S
Link til forlagets website: https://warnerchappell.com/
Warner/Chappell blev grundlagt i 1811 og er et af verdens førende musikforlag. I Norden er der foruden afdelingen i København, kontorer i både Stockholm, Oslo og Helsingfors. Den danske afdeling blev oprettet i 1989 og forvalter i dag rettighederne for en lang række af landets mest succesfulde kunstnere – bl.a. Burhan G, Caroline Henderson, Chris Minh Doky, Juncker, Kato, Rock Hard Power Spray, Surfact og The Dreams. Endvidere repræsenterer Warner/Chappell i Danmark sangskrivere med stor international fremgang de senere år, herunder Adam Powers (Kylie Minogue, Infernal), Frederik Tao (Brandy, Stan Walker), Jan Lysdahl (Sinderellas, BoA, TohoShinki), Mintman (Travie McCoy, JLS, The Saturdays), Pitchshifters (Lizzie, Jadakiss),
Providers (Medina, Rasmus Seebach), Simon Jurad (Santana) m.fl.
Blandt selskabets danske kataloger finder man bl.a.: Dacapo Musikforlag, Intersong, Royton Music og Tommy Seebach Production.
You:Made Publishing ApS
Link til forlagets website: www.labelmade.dk
You:Made Publishing er et forlag grundlagt i 2008 af Thomas Børresen, Jeppe Federspiel, Rasmus Stabell, som også ejer Label:Made Records ApS, og We:Made Booking ApS. Label:Made Records udgiver Medina, Outlandish, Xander Linnet, Erica Jane, Nonsens, Svenstrup & Vendelboe, Kaaliyah & Amin Karami.
You:Made Publishing arbejder aktivt for deres sangskrivere med alt fra co-writes i ind- og udland, og har altid været aktive mht. sangskrivere og placering af sange til artister samt synch aftaler.