Medlemsfordele i Musikforlæggerforeningen

Som medlem af Musikforlæggerne får du også en del medlemsfordele:

Forhandling og repræsentation

Musikforlæggerne repræsenterer medlemmerne ved at sidde i bestyrelsen hos Koda, Copydan Tekst & Node og Copydan Arkiv. Vi forhandler aftaler og retningslinier på plads for vore medlemmer, bl.a. aftale med Danmarks Radio om lejemateriale og aftale med Copydan Tekst & Node om andel til originalforlag af kopierede sange, samt de aftaler som KODA/NCB indgår med kunderne.

Lobbyisme og politisk arbejde

Musikforlæggerne arbejder for at synliggøre og styrke musikforlagenes rolle i musikbranchen, kulturlivet og som en del af de kreative erhverv. Vi er medlem af fx Dansk Erhverv, Ophavsret Danmark, er høringspart i Kulturministeriet, og holder jævnligt møder med relevante politikere og ministerier. Musikforlæggerne er repræsenteret på de fleste relevante messer, stormøder og festivals i ind- og udland.

Professionel udvikling

Musikforlæggerne arrangerer sammen med Promus i Aarhus årligt mindst et Promus Publishing Academy, vi er medarrangør af paneler og speedmeetings med musicsupervisors og forlæggere på Spot+. Vi afholder et årligt to dages seminar med relevante paneldiskussioner og oplæg ved de mest vidende personer om relevant branche emner som trivsel, diversitet, streaming økonomi, investeringer i branchen, AI og andre aktuelle emner. Vi arbejder for at etablere relevante uddannelser for branchen.

Kommunikation

Musikforlæggerne kommunikerer med omverdenen via hjemmeside, nyhedsbrev og Facebook. Sekretariatet behandler henvendelser fra dem, der ønsker at bruge medlemmernes musik, giver vejledning i spørgsmål om ophavsret, og forbinder potentielle brugere med de relevante rettighedshavere.

NMU

Musikforlæggerne har et tæt samarbejde med musikforlæggerforeningerne i de andre nordiske lande og mødes en gang årligt for at diskutere fælles problemstillinger for musikforlæggere i de Nordiske Lande. Medlemmerne af Musikforlæggerforeningen kan gratis deltage i møderne, når de afholdes i Danmark.

ICMP

Musikforlæggerne er medlem af den internationale musikforlæggerforening ICMP, som arbejder aktivt med at tale musikforlæggernes sag, bl.a. via lobbyisme i EU og USA. Musikforlæggerne deltager i ICMPs løbende møder for at påvirke beslutninger, der vedrører musikforlæggere i overensstemmelse med vores medlemmers interesser. ICMP er en væsentlig videns database for vort internationale arbejde. Endelig er vi med i flere working groups, bl.a. Europe, Classical Music m.fl.

Carl Prisen

Musikforlæggerne står bag Carl Prisen, som er et årligt prisshow afholdt første gang i 2013. Her hædres komponister, sangskrivere og tekstforfattere i hele 14 kategorier samt Musikforlæggernes Ærespris. Medlemmer af Musikforlæggerne har mulighed for at indstille forlagets værker til Carl Prisen, Musikforlæggernes Ærespris, samt modtager to billetter til prisshowet. Læs mere om Carl Prisen her.