Kontingent

Foreningens medlemmer betaler et årligt kontingent, der opkræves af sekretariatet inden afholdelse af årets generalforsamling. Nye medlemmer betaler dog det årlige kontingent ved optagelse i foreningen. Medlemmerne kan kun stemme på generalforsamlingen, hvis kontingentet er betalt og pengene indgået på foreningens konto, inden generalforsamlingen går i gang.

Kontingentet fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling efter bestyrelsens indstilling. Kontingentet fastsættes ud fra antal stemmer. Et medlem har minimum én stemme på generalforsamlingen. Et medlem kan opnå højst fem stemmer. Selskaber som er koncernforbundne efter dansk selskabsret kan højst opnå samlet stemmeret med fem stemmer.

Antallet af stemmer fastslås ud fra følgende omsætningsinterval:
Kr. 0 – kr. 100.000: 1 stemme
Kr. 100.001 – kr. 250.000: 2 stemmer
Kr. 250.001 – kr. 500.000: 3 stemmer
Kr. 500.001 – kr. 1.000.000: 4 stemmer
Over kr. 1.000.000: 5 stemmer

Et medlems omsætning beregnes ud fra den af medlemmet oplyste omsætning, dvs. indtægter fra Copydan, Koda, NCB, nodesalg, synkroniseringsindtægter mv.

Bestyrelsen udarbejder et skema, hvor alle i denne sammenhæng relevante indtægter anføres. Skemaet sendes til en uvildig person udpeget af bestyrelsen senest 14 dage før afholdelsen af generalforsamlingen.

Den første stemme udløser et kontingent på 8.000 kr. Efterfølgende stemmer udløser et kontingent på 3.500 kr. pr. stemme. Alle medlemmer betaler for det antal stemmer, som deres omsætning berettiger til. Der henvises desuden til punkt 9.3 og 9.4 i foreningens vedtægter.