Carl Prisen 2015

Den 16. april 2015 blev Carl Prisen uddelt for tredje gang foran et særlig indbudt publikum i Mogens Dahl Koncertsal. De to konferenciers Pernille Rosendahl og Mikkel Lomborg guidede kompetent publikum igennem en parade af nominerede sangskrivere, komponister og tekstforfattere fra alle genrer i musiklivet, samt fire live optrædende. Vignetterne var live mixet af DJ Noize.

DMFF’s formand Ole Dreyer overrakte DMFF’s Ærespris til musikmennesket Jan Sneum. Jan Sneum modtog prisen for sit store og energiske arbejde for dansk og international musik fra yderkanterne. Jan Sneum har i over 40 år formidlet ny musik med stor respekt, enestående entusiasme og med en enorm viden, smag og kompetence. Han var en helt central drivkraft i Politikens rockleksikon, dengang der ikke var noget, der hed Google eller Wikipedia.

Vinderne i de forskellige kategorier blev:

ÅRETS KLASSISKE KOMPONIST – Stort ensemble
Simon Steen-Andersen (Edition S) for Piano Concerto

ÅRETS KLASSISKE KOMPONIST – Lille ensemble
Bent Sørensen (Wilhelm Hansen Musikforlag) for Pantomime-Papillons

ÅRETS KOMPONIST – Score
Jóhann Jóhannsson (Universal Music Publishing & Mute Song) for score til filmene ”The Theory Of Everything” og “I Am Here”

ÅRETS KOMPONIST – Roots
Mikkel Nordsø (Sundance Publishing) for albummet ”Seven Continents”

ÅRETS KOMPONIST – Jazz
Magnus Hjorth (Sundance Publishing) for albummet ”Blue Interval”

ÅRETS KOMPONIST – Børnemusik
Lars Vognstrup (Crunchy Tunes) for sangene til TV-serien ”Sofus”

DMFFs ÆRESPRIS 2015 (Sponsoreret af Tuborgfondet)
Jan Sneum, som videregav de 30.000 kroner til multikunstneren, musikeren, komponister Sofie Nielsen aka Tone From Denmark

ÅRETS MEST SPILLEDE SANG
“Happy Home” Rasmus Hedegaard ft. Lukas Graham (Warner/Chappell Music & Universal Music Publishing)

ÅRETS KOMPONIST – Pop
Ronni Vindahl (EMI Music Publishing) & MØ (Lifted House) for albummet ”No Mythologies To Follow”

ÅRETS KOMPONIST – Rock
The Minds Of 99 for albummet “The Minds Of 99”

ÅRETS INTERNATIONALE GENNEMBRUD
Ronni Vindahl (EMI Music Publishing)

ÅRETS TALENT (Sponsoreret af Tuborgfondet)
Minds Of 99

ÅRETS TEKSTFORFATTER
Niels Skousen for teksterne på albummet ”Smil eller dø”

ÅRETS SANG
”My Convictions” Jacob Bellens (Crunchy Tunes) & Frederik Thaae (Good Songs)

Musikforlæggernes formand Ole Dreyer
Konferenciers Pernille Rosendahl & Mikkel Lomborg
Jan-Sneum-Tone-1
Jan Sneum, Årets Æresprismodtager og Sofie Nielsen, modtager af Æresprismodtagerens check
Lars Vognstrup, Årets Komponist inden for Børnemusik
Mikkel-Nordsø-stor
Mikkel Nordsø, Årets Komponist inden for Roots
Jacob Bellens, vinder Årets Sang “My Convictions”
musik_bg_07
Ronni Vindahl, Årets Komponist inden for Pop, og Årets Internationale Gennembrud
Rasmus Hedegaard, Årets mest spillede sang “Happy Home”
Niels Skousen, Årets Tekstforfatter
Jóhann Jóhannsson, Årets Score Komponist
Simon-Steen-Andersen-768x512
Simon Steen-Andersen, Årets Klassiske Komponist, stort ensemble
Bent Sørensen, Årets Klassiske Komponist, lille ensemble
DJ Noize
Konferenciers og Anne Marie Skov, Tuborgfondet
Alle fotos: Fotograf Helena Lundquist

DMFF’s formand Ole Dreyer var en meget tilfreds mand efter prisuddelingen:

”Jeg er så glad på komponisternes vegne. Det er dejligt at kunne rette fokus mod disse ofte anonyme skabende kunstnere. Nu har vi afholdt Carl Prisfesten i tre år, og den er nu en tradition, som vi glæder os til hele året. DMFF har i dag markeret, hvor seriøst komponister og tekstforfattere bør tages. Carl Prisfesten fastholdt den store interesse fra medier og musikbranche, vi er glade for den interesse – på trods af Dronningens fødselsdag i dag. Jeg glædes ved, at vi kunne hylde de mange nominerede, og særligt prismodtagerne, tillykke til dem alle. Ikke mindst æresprismodtageren Jan Sneum, der har betydet så uendeligt meget for dansk musik med sine stærke radioprogrammer og live reportager fra spillesteder og festivaler.”