NXTGen - Netværket for unge musikforlæggere

Er du ny i musikforlagsbranchen, har lyst til at lære mere og klar til at bidrage med dine egne erfaringer? NXTGen samler næste generation af musikforlæggere, så vi kan lære af hinanden, dele viden og stå stærkere sammen.

Hvad er NXTGen?

NXTGen er et fagligt netværk under Musikforlæggerne i Danmark, skabt til dig, der er tidligt i din karriere som musikforlægger. Her møder du kolleger, der forstår kompleksiteten i branchen — fra sync og rettigheder til streaming og relationer til musikskaberne.

👥 Fagligt Fællesskab

Mød kolleger på tværs af forlag og genre i et rum skabt til jer.

💡Vidensdeling

Events og sparring om sync, streaming, rettigheder og musikforlagets fremtid.

📢 En fælles stemme

Næste generation af musikforlæggere med indflydelse på branchens retning.

Hvem kan deltage?

For at deltage i NXTGen Danmark skal du opfylde 3 ud af 4 følgende retningslinjer. Et af de 3 opfyldte krav skal være, at forlaget er medlem af Musikforlæggerne i Danmark.

🏢 Forlaget skal være medlem af Musikforlæggerne i Danmark (Skal opfyldes)

⏱️ 0–10 års erfaring i musikforlagsbranchen

👤 Være under 40 år

🤝 Ønske at bidrage aktivt til netværket

OBS! Der er ingen begrænsning på, hvor mange fra samme forlag der kan deltage, så længe I hver især opfylder kriterierne. Del gerne siden med relevante kolleger.

Lyder det som noget for dig, er du velkommen til at sende en mail til: siw@musikforlaeggerne.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!