Musikforlæggers samværsprincipper
Når vi etablerer retningslinjer for, hvordan vi ønsker, man skal opføre sig over for hinanden, betyder det, at flere bliver opmærksomme på deres egen opførsel og på at respektere andres grænser. Med en fælles forståelse for, hvordan vi behandler hinanden respektfuldt, bliver det lettere at identificere, når det ikke sker.
Hav respekt for personlige grænser
I Musikforlæggerne respekterer vi andres personlige rum og grænser, både fysisk og psykisk. Og vi har alle et ansvar for at skabe et trygt rum, hvor det altid er legalt at sætte grænser.
Vi værdsætter samvær på en tillids- og respektfuld måde, og det betyder også, at samvær skal ske fri for krænkende handlinger i form af sexchikane og/eller mobning, herunder også krænkende handlinger begrundet i køn, religion, etnicitet, seksuel orientering, politisk overbevisning mv. Rusmidler af enhver slags er aldrig en undskyldning for krænkende adfærd.
Ligebehandlingsloven og Arbejdstilsynets AT-vejledning 4.3.1 af 26. februar 2019 vil som udgangspunkt danne grundlag for fortolkningen af, hvad der forstås ved krænkende adfærd.
Være professionel
I mUsikforlæggerne holder vi det professionelt, når vi arbejder sammen med andre i branchen. Musik er kunst, personligt udtryk og nogle gange en fest. Men det er også et arbejde, og med mindre begge er enige om, at en relation har en anden karakter, er relationen som udgangspunkt altid professionel.
I forbindelse med bl.a. afvikling af møder, aktiviteter eller øvrigt samvær i Musikforlæggernes regi, eller uden for Musikforlæggernes regi, hvor situationen kan sættes i forbindelse med foreningen, er vi sammen med hinanden på en professionel og respektfuld måde. Det betyder, at vi ikke tillægger andre holdninger, uden at sikre os at de har dem, at vi taler pænt og høfligt, uanset hvor uenige vi er. Vi undgår at gøre grin med og tale nedsættende om andre. Det er den enkeltes ansvar at bidrage med god opførsel, situationsfornemmelse og sund fornuft.
Tag ansvar for dine egne handlinger
I Musikforlæggerne tager vi ansvar for egne handlinger. Det er den enkeltes ansvar at anerkende, at humor, grænser og perspektiver kan variere fra person til person og derfor skal tilpasses i forhold til den enkelte. Hvorvidt en handling opfattes som nedværdigende,afhænger af modtageren, og det er derfor uden betydning, om den udøvende selv finder den givne handling undskyldelig. Hvis nogen fortæller os, at vores adfærd, eller noget vi har sagt,har såret eller skabt utryghed, prøver vi at sætte os i vedkommendes sted. Vi spørger, hvad vi kan gøre for at rette op på situationen. Og vi undgår at bagatellisere egne handlinger, selvom de måske ikke var ondt ment. Det er ikke andres ansvar at sige fra, det er vores eget ansvar at lade være med at handle grænseoverskridende. Det er en god ide at spørge direkte, hvis man er i tvivl.
Respekter og anderkend forskelligheder
Vi har alle vores forudfattede holdninger, men i Musikforlæggerne undgår vi at dømme andre ud fra deres udseende eller identitet. Vi er mere og andet end vores køn, alder, handicap, psykiske lidelser, etnicitet, nationalitet, seksualitet, religion osv.
Vi respekterer vores musikalske kollegaers arbejde – både deres politiske arbejde i foreningen og deres musiske virke. Også selvom man kan være uenig eller har en anden musiksmag eller forestilling om et musikervirke, så anerkender vi vores kollegaer og deres engagement og arbejdsforhold.
Vær inkluderende
I Musikforlæggerne møder vi andre med nysgerrighed og åbenhed, og det gør os til et inkluderende og rummeligt fællesskab.
At være inkluderende kan kræve lidt ekstra opmærksomhed og nogle gange en ekstra indsats. Det er nemmest at gøre, som man er vant til, og hvad man tror er “normalt”. Men normer for fællesskaber og godt samvær er aldrig universelle, og der er aldrig én rigtig eller én bedste måde at være sammen på. Ved at være opmærksomme på hinanden kan vi skabe et miljø, hvor alle føler sig værdsat og velkomne.
Grib ind
Hvis vi i Musikforlæggerne ser nogen opføre sig grænseoverskridende eller ligefrem krænkende, griber vi ind. Det kan være svært at vurdere, hvornår og hvordan man skal gribe ind. Men som en, der ser til, har man flere muligheder. Hvis vi vælger at gribe direkte ind,forsøger vi altid at håndtere situationen uden at eskalere konflikten. Hvis vi ikke kan gribe ind uden at eskalere konflikten, beder vi andre tilstedeværende om at hjælpe eller hente hjælp. Hvis vi som tillidsvalgte er i tvivl om, hvorvidt det, vi ser, er grænseoverskridende, spørger vi,hvordan personen selv oplever situationen.
Uanset hvordan vi hver især vælger at forholde os i en given situation, er det en god idé at sikre sig, at den krænkede efterfølgende har det godt, og om der er brug for støtte eller anden hjælp.